Vi er nu naaet til Sucre som er regeringsby i Bolivia med smukke hvide bygninger i kolonistil.

Det har vaeret en spaendende tur fra Tupiza (lige nord for graensen til argentina) og hertil. Der er en slaaende forskel mellem Argentina og Bolivia. De indianske kvinder i Argentina gaar med fladpullede bredskyggede hatte, strutskoerter af mange lag stof som svinger lystigt naar de gaaar. I Bolivia har de ogsaa mange skoerter paa til gengaeld har de bowlerhat paa og smaa forlaengelser af fletningerne i form af kvaste i sort eller blaat. Ved graensen saa vi utallige smaa damer af naevnte udseende som slaebte paa store byrder som cementsaekke og lignende som de loeb afsted med paa deres tynde ben. Og maendene havede en tohjulet vogn til at transportere varer og bagage for folk - der var en helt rystende forskel. 

Tupiza er ikke nogen stor by. vi boede paa et godt hotel med svoemmepoel, som var en lise efter Humahuaca, som I saa billeder af, som var moerkt spartansk. I Tupiza blev det et forfaerdeligt regnvejr med fossende vand i gaderne saa B foelte sig foranlediget til at koebe nogle store gummeistoevler til den efterfoelgende tur. I Tupiza lejede vi en Landcruiser med cahuffoer/guie og kokkepige til os tre i 4 dage for at gennemfoere en tur gennem naturreservatet i 4500 moh sydvest for Tupiza og op til saltsoerne (Salar Uyuni).

Vores umiddelbare indtryk af Bolivia 

Vejene

Vi har ialt koert godt 1200 km hvoraf de 165 er asfalteret, resten var underminerede, bortregnede, ustandeligt krydset af floder som loeber over vejen og goer det utydeligt hvor dyb vandloebet er naar bilen staar med naesen nedad, saa hvor chauffoer maatte ud at beskue dybden og reparere og fylde huller ud med sten og graestotter. Det skal bemaerkes at vejene er ensporede og klippet fra You Tube er rent vand ved siden af dette fordi vejene ogsaa nu var fedtede af regnen og resulterede i at bilen indimellem koerte sidelaens hvilket ikke var sjovt naar man har udsigt til en dyb kloeft. Saa adrenalinen var lidt oppe at koere engang imellem. Paa den vulkanske hoejslette er der flade omraader hvor man bare koerer hvor man vil uanset om der er spor eller ej.

Offentlige busser er en sjaeldenhed i de oede omraader hvor der ogsaa liggger miner og bor folk som kun ser bussen hver 15. dag.

Naturen

Reservatet er et vulkansk omraade med sparsom vegetation og paa hoejsletten er der totalt goldt, det er faktisk en oerken (vi er faktisk i Andesbjergene taet paa graensen til Chile). Det interessante ved omraadet er de smukke stenformationer og de mange soer hvor der udvindes, borax, arsenik og en slags saebe som saelges videre til Chile til forarbejdning. Soerne have forskellige farver efter de mineraler de indholdt: den groenne var arseniksoen og uden flora og fauna, den himmelblaa var fyldt med flamingoer, den hvide var soeen med saebe og ogsaa flamingoer som findes i 3 varianter paa disse kanter. Herudover er der ikke meget fugleliv. Vi saa dog 1 condor. Af de firbenende dyr er der talrige lamaer som for det meste er husdyr i store flokke. Den vilde lamaform hedder Vicuña, en lille elegant sag som der drives krybskytteri paa, saa vi ogsaa mange af i hoejderne fra 4500 til 3000 moh. Derudover saa vi en art gnaver som sprang rundt imellem de store sten. Farverne i bjergene var meget roede og dervar sne paa toppen af Andesbjergene.

Herberger undervejs

Husene i den nordlige del af Argentina og i den del af Bolivia som vi har set er bygget af soltoerrede jord-sten. Det er ikke engang ler. De flete steder er de ikke overflade behandlet men husene ser ud som den jord de staar paa. Det er et troestesloest syn. Tagene er beklaedt med et tyndt lag graes, marehalmagtigt, og husene virker kolde, klamme og fugtige. Gulvet er stampet jord (ikke engang lerstampet). Der er intet groent eller formildende blomster eller farver. Det virker enormt trist og fattigt. Saadan saa vores to foerste overnatningssteder ud. Den tredie nat sov vi i et hus bygget af saltblokke og gulvet var toert salt ogsaa. Senge, stole og borde var bygget af saltblokke som kommer fra verdens stoerste saltreservoir: Salar de Uyuni - en kaempe indtoerret saltsoe hvor der udvindes natrium klorid og lithium. Herbergerne var sovesale med adgang til koldt vand og lokum i primitive udgaver til faellesbrug og der var kun meget sparsomt lys og iskoldt og frost om natten i 4500 moh. Og vi froes paa trods af mange lag af skiundertoej. Morgen og aftensmad blev tillavet og serveret af vores kok. Vi havde selv gas og gasblus med paa taget af bilen. Frokosten blev lavet om morgenen inden vi tog afsted og serveret varmt midt paa dagen paa bilens bagsmaek.

Sucre

Vi havde hyret chauffoer og Landcruiser til at koere os hele vejen til Sucre - vild luxus - men velfortjent efter strabadserne. I Sucre har vi ssikret os et 4 tjernet hotel med varmt vand, bruser, lys, toiletpapir og toilet i siddehoejde, blomster og smukke omgivelser. Det er en lise at vaere her oven paa turen. Sucre ligger 2800moh saa vi bliver ikke helt saa forpustede som paa turen. Turen til La Paz er udsat en dag paa grund af tranportstrejke, saa vi tager afsted den 4.3.

Mange hilsner fra os alle 3!