English | choose language

Free Travellog

 

 
dsc2012 » Journals » Naeste stop er nu naaet.

Naeste stop er nu naaet.

Hej derhjemme. Nu har jeg lige spist morgenmad og ser mit snit til at opdatere jer for anden gang.

 

I gaar aftes ankom vi til Nha Trang, byen med Vietnams efter sigende bedste, 5 kilometer lange badestrand, efter en bustur paa lige praecis 10 timer (jeg tog tid). Mr. Loeg havde ellers sagt 12 timer, men der var ikke saa meget trafik som forventet, saa til tider var vi helt oppe og koere 75 km/t paa de vietnamesiske landeveje. Undervejs stoppede vi ved en anden strand og maerkede havluften for foerste gang. Det var laekkert. Nha Trang er i den grad en turistby. Vores Hotel Dong Phuong ligger paa en af hovedgaderne, og der cafeer, restauranter og barer saa langt oejet raekker. Derfor var det heller ikke svaert at finde den italienske restaurant "La Taverna" i gaar aftes, hvor vi fejrede ankomsten med god italiensk mad, lavet af vietnamesere - Cannelonien var ikke naer saa god som du laver den, mor, men tiramisuen og chokolademoussen og pizzaen og laksepastaen og pomfritterne og lemonjuicen gik an.

 

Efter maden begav mig og Bjarke - som I vist allerede kender - os ud.. nej undskyld.. Bjarke og jeg begav os ud paa, hvad der blev til en laengere gaatur, for at tjekke faciliteterne ud. Den del af turen der foregik ned ad hovedgaderne og langs strandpromenaden var planlagt, men da vi endte paa nogle gader uden saa meget lys og glimmer og musik, traadte den manglende stedsans til og vi endte med at tage en autoriseret Mailinh-taxa tilbage til hotellet.

 

Men jeg glemmer at fortaelle om de to forudgaaende dage. Onsdag var hele holdet paa sightseeing tilbage i Saigon, som startede med cykeltaxi i 40 minutter til byens Chona Town, hvor vi besoegte et roegelsestempel. Derefter gik bussen til Independence Palace, som vist nok er et tidligere politisk hovedsaede af en art. Frokosten spiste vi paa syvende etage og var derefter paa War Museum over Vietnamkrigen, hvilket som forventet ikke var uinteressant. Dertil kunne mr. Loeg(Loi er det vist) fortaelle om sin far, som var Viet Cong under krigen og stadig har traumer i dag, men for lige omkring 100 USD af det offentlige hver maaneden. Naeste stop var en katolsk kirke med neonlys omkring de hellige figurer inden vi som VIP's vadede ind paa et kaempe hotel - i shorts og t-shirt - lige ud til Saigonfloden og noed sodavand og peanuts paa deres ottende etages balkon med foedderne oppe. Aftensmaden var den dag for egen regning, og for fem af os drenge tog den ene ide den anden. Snakken om en god cafeburger i det luksurioese Hotel Sheraton's( http://www.starwoodhotels.com/sheraton/property/overview/index.html?propertyID=1449) restaurant blev til en luksusbuffet med alt, hvad hjertet kunne begaere samme sted. Med udsigt fra anden sal over en travl gade igennem et stort panoramavindue spiste vi nyudskaaret oksekoed, pastaretter lavet efter eget valg, frisk laks og rejer, brocollisalat, sushi, champignonsovs, grillspyd lavet efter eget valg, 10 forskellige slags kage og is, nylavede pandekager, fyldte chokolader og meget meget mere. Efter to en halv time lagde vi lige omkring den runde milion i dong(250 kr.) hver, og trillede ned til et massagested 200 m fra vores hotel og sluttede aftenen af med en times kropsmassage til den nette sum af 70 kr. Saa hvad man i Danmark hurtigt kommer til at betale imellem 1500 og 2000 kr. for, fik vi for under 300.

 

Tordag skulle vi kun besoege et enkelt sted, nemlig Ci Chu tunnelerne, hvilket har vaeret noget af det bedste indtil videre. Fire af os kravlede alle hundrede meter under jorden, nogle af dem i fuldstaendig moerke og nemlig af dem mere paa maven end paa knaeene. Derefter deltes Kristine og Bjarke og jeg om 10 patroner til en M60(http://images.wikia.com/ghostrecon/images/9/9f/M60E3.jpg) og en M1(http://www.undeadreport.com/wp-content/uploads/2007/11/garand.jpg), som blev skudt mod nogle roede skiver ca. 100 meter vaek. Jeg ramte en enkelt gang med riflen :) Tiol frokost var buffeten denne gang betalt, meeen var ikke noget at skrive hjem om. Saa det gider jeg ikke. Det skulle da lige vaere, at flee af de andre roeg med paa vognen "at spise maerkelige ting" og proevede en kogt snegl, som man selv skulle pille ud af sneglehuset. Det kan ikke anbefales. Efter en lidt mere afslappet dag og med udsigten til 12 rolige timer i en bus naeste dag, proevede vi kraefter med Saigons natteliv. Min Lonely Planet bog kom til sin ret og vi var fire, der som de sidste gik sikkert hjem fra stedet med et saa frygtindgydende navn som "APOCALYPSE NOW" uuuuhh.. kl. 3 om natten.

 

Saa er der vist ikke mere i denne omgang. Den naeste uges tid skal vi have undervisning i Vietnams Kultur af ham Bosse der, men jeg haaber, at vi for lavet en masse i fritiden, som det kan taenkes, at I gider hoere om. Om en halv time skal jeg f.eks. med Bjarke ned baade og have vasket toej for foerste gang, afproevet Bosses kones skraedderforretning med opmaaling til en enkelt skjorte og finde ud af, om det er muligt at leje scootere at koere lidt rundt paa. Trafikken her i Nha Trang er ikke ligesaa kaotisk som i Saigon, saa det burde kunne lade sig goere. Og saa skal vi selvfoelgelig ned og proeve stranden nogle gange. Og vi har ogsaa fundet Crazy Kim, Line :) 

 

Jeg haaber, I ikke er ved at fryse inde, og at det ellers gaar jer allesammen rigtig fint.

 

Hilsen Chris 8)  <--- smiley'en har solvbriller paa.

Journal info