Op kl.0600 og ud til busstationen, hvor vi fik at vide at bussen først ville gå kl.10, så jeg satte mig ned og fik noget ris, medens Jesper kiggede efterminivans. Han fandt en, der var halvfuld, som ville køre når den var fyldt op,så den tog vi (220 peso). Der gik kun en lille halv time, hvorefter vi var påvejen igen. Han kørte frisk til og skulle ikke standse så mange gange, så vivar fremme i Maasim kl. 1100. Det er herfra der går en færge over til Bohol kl.0900 om morgenen og så kl. 0700 om aftenen efter det vi kunne få oplyst.

Men voresdriver fortalte os også at der ikke gik busser videre mod sydspidsen af Leyte -Padre Burgos - fordi det var søndag, så vi skulle prøve med en jeepney. Vifandt dog en rigtig meget lokal bus med træsæder, som ville køre kl. 12. Hankom nu først afsted kl. 1230, da han nok ikke syntes, at der var nok menneskeri bussen. Det blev understreget af, at han i de næste 20 minutter køret 3 gangerundt i byen med 20 km/t for at finde flere mennesker. Men den blev da langt omlænge fyldt op og vi kom afsted.

Omkringkl. 14 var vi fremme i den meget lille by - Padre Burgos - , ja man kan næstenikke kalde det en by, det var mere et vejsving før vandet. Vi mødte enenglænder, som anbefalede en gut, som så kørte os ud til sit sted - DavlitzTravellodge Hotel - der ligger på bakken 1,5 km nord for byen/vejsvinget. Hanvar kommet til at love os rum til 500 peso og det var en fin pris, da hanspersonale skulle have 700, men efter en snak med ejeren var det først aftaltebeløb ok. Vi havde forinden været nede ved Peters dykkercenter, der liggeryderligere 1 km ude af vejen, men her var værelserne dårligere og dyrere.

Så nu borvi i to små fine bungalows af beton med kæmpe terrasse og udsigt over havet,der ligger 20 m under os.

Vi varderefter igen henne ved dykkercenteret for at komme med på morgendagensdykning, som skulle foregå på områdets bedste dykkersted og da farvandetheromkring i bogen betegnes som et af verdens bedste dykkersteder, ja så kunnedet vel ikke være helt ringe. Så noget modvillige, da der ikke var tale omvragdykning, meldte vi os til en dagstur med blomsterdykning (24 $ pr. dyk og13 $ for udstyr ).

Efter athave nettet os gik vi så downtown for at vælte byen. Det viste sig ikke særligtoverraskende, at der intet var i den by. Det var muligt at finde et enkelt stedmed grillmad og et sted med noget kedelig grydemad, så vi gik hjem igen, da vihalvvejs henne mod dykkercenteret havde set, at der var to karaokebarer. På denene af dem lavede de mad, så valget var let.

Det vistesig at være byens spisested. Priserne var godt nok noget opskruede (180 pesopr. ret), men det så fint ud. Et bord med 9 koreanere fik serveret en helstegtpattegris, som så helt fin ud. Vi havde jo håbet, at de ville byde påresteparty, da de ikke havde en koreanermands chance for at spise hele svinet,men sådan gik det ikke, de fik resten med hjem i en doggybag.

Nå menjeg fik den bedste gang kylling i karry, som jeg nogensinde har fået på Østen -ja den var næste lige så god som Chuis version. Jesper fik en meregennemskuelig ret - ris og spydstegt grisekød, som også var helt fantastisk(100 peso). Maden var selvfølgelig ledsaget af karaokesang, så der var en finstemning.

Hvis viikke skulle i seng kl. 20, så var vores eneste mulighed at besøge den andenkaraokebar og da den lå på hjemvejen, ja så var beslutningen ikke svær. Her varstemningen og klientellet mere rustikt. Vi satte os ved et bord med noglefillipinere og fik os en vældig snak.

Der varden fulde arkitekt, som delte en omgang flyvefisk med mig. Det var lidt sommarinerede rollmops, men smagte fantastisk godt. Han sagde at jeg var hansfriend og hvis jeg havde brug for det, så kunne jeg bare gå ud og tage hansmotorcykel. Han sagde at han loved me, men altså ikke på den måde, friend youknow. Jo han var godt fuld og kørte på de sidste timer.

Så varder sømanden, som var hjemme på orlov efter at have været udmønstret i 8måneder i et japansk rederi. Jeg fortalte ham at i gamle dage var fillipinerneudmønstret i 2-4 år af gangen, men de tider var forbi.

Så varder manden ( ingeniøren) med det skæve ansigt. Han var gået fast i samme rille.Han spurgte os 10-15 gangAe hvor vi kom fra. Ud af de mange gange vil jegfremhæve en af hans versioner, som jeg synes rummer noget rigtigt. Han var nu,efter at have fået at vide vi kom fra Danmark, tået over til at gætte på hvorvi kom fra. Det blev så til at jeg nok var englænder og Jesper var tysker, AHH-you are european var konklusionen. Jeg spurgte ham selvfølgelig hvorfor hantroede jeg var englænder - because, my friend, you look so handsome. Her er detjeg godt vil minde om de kloge ord: Sandheden skal man høre fra børn og fuldefolk :) Nå men det andet han fortale os lige så mange gange var, om vi vidsteat vi sad ved siden af viceborgmesteren.

Viceborgmesterenvar en fin fyr, som knap var så fuld som de andre. Jeg blev hans ven og skullejeg få brug for noget, så skulle jeg bare komme op på borgmesterkontoret, hvorde styrede det ca. 5000 personers store samfund. Han var på udkig efterudlændinge, som ville investere i området, så der kunne blive skabtarbejdspladser. Han havde selv en mio peso, som han godt ville spytte i et godtproject, så det skulle jeg lige tage at tænke lidt over.

Samtalernevar selvfølgelig krydret med karaokesang, der både var høj og overstyret, menen rigtig sjov aften. Vi var hjemme kl. 22, da vi ville være ordentlig udhvilettil morgendagens fantastiske dykning. Da vi gik hjem var der en fantastisk flotstjernehimmel, som på dette sted absolut ikke er udsat for lysforurening.

--------

Det ernæste morgen og kl. er 6. Jeg sidder på den store terrasse på det meget roligeresort og kigger på havet og lytter til bølgeskvulp og suset fra palmerne, jadet er sku ikke helt ringe endda.

Nå menjeg må hellere få vækket Jesper, så vi kan kommer og og få pakket dykkerudstyrog til hans store glæde, få noget rigtig almindelig morgenmad med toast,klister and jam.

--------

Ja så ervi hjemme fra dykningen, som var fin, men det var jo ikke vrag. Vi dykkede påen væg, som senere fladede ud i et plateau, der lå på 9 m. Her var det som atvære i et akvarium. Fantastisk artsrigdom, fine koraller og store stimer af 2kilos fisk. Vi så ingen dragefisk, napoleonsfisk og sådan, men det blev da tilen sløv sovende 1½ meter whitetip shark og en skildpadde. Flot dyk, men jeg gadikke tage derud igen.

Vi mødteet par fra Holland, som havde arbejdet som dykkerinstruktører på Koh Tao i 3 årog som havde dykket mange forskellige steder i verden. De var ude på det sammedyk for anden dag i træk, da det er det flotteste de har set, men de har nokheller ikke set så mange vrag :)

Enfraskildt australiener med stor ranch var også med, han havde godt nok ikkenoget bevis, kun to tidligere dyk, men det gik fint med ham på¨25 m. Han sagde,at det vaR bedre end The Great Barrier Reef. Han var i øvrigt på vej nordpå ogskulle også forbi Danmark, da hans bedstefar var dansk.

Nu tagervi en slapper inden vi skal ud og gå en tur. I morgen vil Jesper ud og seHvalhajer (45 $) og jeg tager nok ud til et bjerg med et vandfald og sersolopgang, men det kan I nok læse om længere nede, da jeg tvivler på, at detbliver muligt at uploade dette rejsebrev på dette sted.

PS: Det lykkedes at finde den eneste internet biks og den ligger ved siden af markedet. Det havde vi ogsaa faaet at vide i gaar aftes, men vi kunne ikke finde den, men nu i dagslys, saa saa vi et hus der var omgaerdet af bambus hegn, men paa taget var der en parabol. Herinde er der 35 grader varmt og ca. 10 maskiner, som ligner lidt de busser, som man koerer rundt i hernede. Ja det er vel ikke noedvendigt at tilfoeje, at de er monster langsomme, men nu trykker jeg paa send og venter et par minutter, saa skulle den vaere fjong.

Ud over mine 4 vabler paa foedderne, ja saa er alt vel. Har koebt jod og brintoverilte i Tacloban, saa de er nok paa toppen naar vi tager videre om et par dage, men ud over medicin, ja saa forsoeger jeg at gaa skidtet vaek. Der er sku gaaet en stor laege tabt i mig :)