Hej allesammen..
Efter en laang tur på over 24 timer i alt, i både fly og bil + ventetid er vi nu endelig fremme til Xai Xai, Mozambique! Vi er blevet rigtig godt modtaget her hos Lisbet og Kurt Terp, og har fået enorm mange indtryk af landet. Vi kom ud af flyveren, lige ud i 23 graders varme, klokken halv 11 om formiddagen, og vi sender jer SE'er derhjemme mange tanker, når i skal ud og løbe morgenløb i.. kulde. Vi kom ind i lufthavnen, fik relativt hurtig ordnet vaccine og visum papirer, og fik alt vores baggage med fra flyveren - heldigvis! Kurt kom og tog i mod os i lufthavnen, og kørte os så den 4 timers lange tur til Xai Xai i en ellers fin bil. Dog føltes turen ikke så lang, da vi begge enten sov eller var ret opslugte af de helt anderledes forhold, som er i Mozambique. Der er virkelig kontrast i rig/fattig, og det så vi tydeligt efter den lange tur. Derudover så vi adskillige geder(bonus - vi så en trebenet ged) får, krabber og hunde, samt en helt masse boder og børn ved vejkanten, som sjovt nok allesammen ville sælge det samme - Kasha nødder, tomater, og udtrolig mange mobilkort! En ting som også var svær at undgå at se, var de virkelig, virkelig virkelig fyldte biler, de såkaldte Shappa'er, som egenlig bare var gamle rustne Toyota Haice'r, som på mirakuløs vis, kunne rumme op til 25 personer + baggage. Ja, turen var ret fyld med oplevelser og indtryk..
Så kom vi hjem til Lisbet og Kurt, i deres lille hyggelige hjem i Xai Xai. Vi har fået pakket ud, fået god aftensmad, fået spillet Sequence, og drukket KAFFEE!!!!!!!!! Dog med kakao til Signe, som ikke kan holde til kaffe... pff.. (Hun drak en halv kop kaffe i flyveren.. og det var så det.. Aldrig mere kaffe til Signe igen!)
Men efter en lang dag, (og en dårlig nat søvn i flyveren for Dennis's vedkommende) er vi nu trætte og på vej i seng. Det har været en spændende dag, og vi glæder os til de næste 13 dage her i Mozambique. I morgen står den på volley og middag hos en af de lokale lærere.
Vi sender mange tanker til jer der hjemme og håber at i hygger jer (;
Godnat! :)
Mvh. Signe og Dennis
Mosambique