Hej allesammen

Så er der gået to dage her i Xai Xai, fyldt med endnu flere indtryk og oplevelser.

Lørdag morgen fik vi lov til at sove længe, hvorefter der blev serveret morgengrød. Derefter gik vi en tur i byens fattige kvarter, hvor husene ikke består af ret meget mere end firkant med tag af siv og ler. Det gav et godt indtryk af miljøet her i byen, og folk var da også meget gæstfrie; vi blev budt på øl flere gange, dog takkede vi pænt "Não"

Dagens store udfordning var at tale med de lokale. Vi får øvet en del portugisisk, det er dog meget sværere i praksis. Vi blev sendt ud til en bagerkone som solgte brød ved vejen, efter to brød, og det gik da også glimrende, lige bortset fra at vi vendte hjem med tre brød.. ups.. Men dois og três minder da også en del om hinanden, ikke?

Senere på dagen indbudte den lokale YFC(Youth for Christ) til volleyball nede på Xai Xai's fantastisk flotte strande. På trods af massiv blæsevejr, og mangel på net og stolper tog vi over 20 mennesker af sted i 2 pickupper. Hernede er det helt almindeligt, at ladene på pickupperne ofte er proppet med folk, som enten har stået i vejkanten og ventet på et lift, eller bare af folk som har en ærinde. Signe og jeg tog også turen på ladet sammen med 7 andre. Det var en fed oplevelse må jeg sige, bare at sidde bagpå og suse afsted, og se ud over det flotte landskab, og bare nyde det. Det var fedt at prøve! De er vist ret ligeglad med både sikkerhedsseler(generelt bare sikkerhed) og trafikregler. De gør det helt på deres egen måde hernede, og det skal man os lige vænne sig til (:

På vej ned til stranden fandt folkene fra YFC 2 store træstolper og et net, som vi ikke helt kunne finde ud af hvor kom fra, men ikke desto mindre blev der stillet op til volley, og jo vi prøvede da også at spille, men det var som om at vinden tog alle boldene.. På en eller anden måde endte det hele i, at nogle af de unge fra YFC begyndte at spille fodbold, og vi andre gik ud for at bade i det lækre vand. De unge hernede er meget snaksaglige (måske fordi vi er lidt udsædvanlige med vores blege kulør?) og vi fik snakket en masse, dog gik det bedst med de få der kunne engelsk.

Efter denne faktisk meget hyggelig oplevelse, tog vi hjem igen, for at gøre klar til om aftenen, hvor vi skulle til rigtig mozambikansk middag, hos et par af Kurt og Lisbets gode venner. Menuen stod på grillstegte fisk med hoveder (”Jeg spiste to hele fisk, mor” – Dennis), ris, shima, jordnødde sovs med spinat (mozaikansk specialitet), salat med olie og manhjokka rødder. Det hele smagte faktisk rigtig godt, og familien vi var ved, var enorm flinke og udadvendte. Der blev snakket end del (heldigvis på engelsk) og leget med de to børn, især Sarah den mindste var vild efter at lege med de to fremmede.

Søndag morgen klokken 8, meget tidligt, var der gudstjeneste i en af de mange lokale kirker. Det var en meget speciel oplevelse, hvordan vi alle kunne stå der, sorte som hvide, rige som fattige og lovprise den samme Gud! Det var fantastisk.

Prædiken var dog på portugisisk og shangana, men vi havde en engelsk oversætter til at sidde hos os, så vi kunne følge med. Der var en virkelig speciel stemning, alle var glade, folk bad højt, dansede under de afrikanske sange, og hilste på hinanden under prædiken med et ”God bless you” Ja, det var FEDT! (og tror på ingen måder det kan sammenlignes med BUSK-gudstjenesten Solveig) Amen, amen amen amen amen (som præsten ville have sagt).. Efter den 2½ timers lange gudstjeneste hilste folk på os, og vi fik snakket lidt mere med de lokale i byen.

Vi var godt kogte efter den lange gudstjeneste, så en tur på stranden virkede som den bedste måde at bruge resten af dagen på, og jeg skal love for at vi blev bemærket på stranden. Forestil jer en strand fyldt med afrikanere, hvor vi 4 hvide kom dumpende ind i det hele – nøj der blev kigget på os(nogle blev bemærket mere end andre :b). Men på intet tidspunkt følte vi os diskrimineret på stranden, og vi kunne ikke gøre så meget andet, end bare at smile tilbage til de åbne munde, og kaste os ud i bølgerne. Lidt ude var der et mindre koralrev som vi dykkede ned til for at se, det var rigtig smukt. Da vi kom hjem, stod den på selvplukkede friske mangoer, og hygge resten af aftenen. Hvor er det fedt, at få så mange oplevelser som vi har fået. Vi er utrolig glade for de mange beskederne i gæstebogen, det er dejligt at vide at I tænker på os helt hernede, og vi tænker også meget på jer derhjemme. Der kommer snart nogle billeder i billedmappen.

Varme hilsner og Boa noite.

Signe og Dennis