Heej allesammen :)
I er faktisk ret heldige med, at vi skriver en ny blog til jer, for på trods af 3 sudden death oplevelser med hidsige elefanter, 2 dage som illegal i Sydafrika og en off-road tur i mørke i midten af ingenting, som virkelig sagde Spar2, er vi nu tilbage i Xai Xai, helt uskadte.. Dog lidt døsige, efter 3 dage hvor vi ikke har lavet meget andet end at spise, kigge efter dyr og køre i bil. Mere om det senere…
Onsdag klokken 04:00 sprang vi ud af sengen, friske som aldrig før, og klar på at skulle bruge det meste af dagen i en bil, på vej til Krüger Park i Sydafrika! Jaaaa!!! Eller vi stod i hvert fald op, og Lisbet var da også frisk, men vi andre skulle lige vågne. Vi kom op, fik morgengrød, fik pakket og kom af sted klokken 5, lige da det var blevet lyst. Vi kørte først 5 timer op til Limpopo National Park i Mozambique, da vi havde bestemt at spare kilometer, og tage turen via den, til Krüger Park på den anden side af parken. Dog var vejen noget af det værste at køre på, men det gik, og vi fik en meget snaksalig blaffer med i bilen, som fortalte om parken mens vi kørte. Det var ikke fordi at der var vildt mange dyr i Limpopo parken, og efter et godt stykke tid udbrød Lisbet, at nu ville hun altså se et dyr, og SLAM!! Så gik der to elefanter 40 meter fra bilen, og der blev taget billeder som aldrig før. Vores første rigtige dyr! Vi fortsatte gennem parken til Krüger Park, blev immigreret(troede vi), og kom så ind i den enorme nationale park. Vi startede godt ud med at se 2 strudser med unger, og derefter et vandhul med en masse elefanter, bøfler og zebraer, og længere hende af vejen kom der også bavianer. Det var en rigtig god start syntes vi, og det blev fordoblet da vi kom til Letaba Rest Camp, og fik vores store flotte hus, med pladsens bedste udsigt over en hel savanne, hvor vi både kunne se elefanter, krokodiller, giraffer, kudu’er, antiloper og bøfler. Alt sammen lige der i vores baghave J. Første dag gået, og vi var godt tilfredse må vi sige.
Næste dag skulle vi igen op klokken 04:00, for at skulle på solopgangssafari klokken 05:00. Det var faktisk en rigtig dejlig tur, dog så vi ingen løver eller næsehorn, men giraffer, aber, flodheste, krokodiller, fugle vi ikke aner hvad hedder, og ikke mindst vores første næroplevelse med en elefant. Vi kom kørende, og så en ret stor hun-elefant stå og spise træer, og vi stoppede selvfølgelig for at tage billeder og sige; neeej og iiiihhh og åååååhhh en flot elefant. Det ville den vist ikke finde sig i, så den begyndte at gå hen mod os. Dog havde guiden heldigvis prøvet det før, så han gassede bare op, og kørte lidt ind imod den, så den trak sig lidt tilbage igen. Da vi skulle videre igen, begyndte den lige pludselig at gå ret stærkt(som kun en elefant kan, med de store runde plader den har som fødder) hen mod os, og vi var ret hurtigt væk. Pulsen kom lidt op, og vi blev lige pludselig lidt mere friske.
Vi kom tilbage klokken 08:00 efter turen, hvor vi så gik hjem for at få lidt at spise, tjekke savannen ud, og sove en middagslur. Klokken 13:30 sad vi udenfor for at få frokost, og pludselig kom der en buchbuck gåede, stille og rolig på dens små hove(fødder). Den gik stille og rolig rundt og græssede, og vi fik lokket den hen til os med Lisbets elskede knækbrød. Pludselig kom der også 4-5 ret flotte fugle flyvende, som også ville have, og det vildeste var, at vi endda også fik lokket et egern(ET EGERN!!) ned til os, som også ville have knækbrød. Før vi vidste af det, sad vi nu, igen i vores lille baghave, omringet af 3 bushbuckke, 7 fugle og et egern(!). Det var altså fedt J.
Da vi havde samlet energi, drog vi ud på en ny safari tur, denne gang på egen hånd i to timer. En rigtig dejlig tur, hvor vi igen fik set en masse flotte dyr, denne gang med ret mange giraffer, bøfler og elefanter. Specielt to elefanter gjorde indtryk. Vi kom kørende hen af vejen, og så pludselig to store elefanter gå i vejsiden. Vi kørte lidt foran dem, for at tage billeder, og det viste sig at de så lige skulle over vejen, og at de faktisk blev vist lidt irriterede over, at vi kørte der ved siden af dem. Så de blev lidt arrige, og begyndte at sætte tempoet op, så de gik lige bagved vores bil. Hvis de ville, kunne de have rørt vores bagsmæk med snablen. Jeg skal love for at vi fik fart på, det var virkelig en fed oplevelse. Måske man skulle have været der, men prøv at forestil jer at være så tæt på så stort et dyr, og vide at den med lethed kunne vælte bilen hvis den ville J. Vi sluttede dagen af på pladsens restaurant, og gik i seng da vi kom hjem, da vi skulle op klokken 05:00. (Bemærk: Op klokken 04:00 x2 og 05:00 tre dage i streg).
Om morgenen fik vi spist og pakket sammen, hvorefter vi begav os ud på den sidste del af vores safaritur. Vi kørte sydpå og en anden vej hjem da vi ville undgå de dårlige veje i Limpopo parken, og så sagde de fleste at det var nemmere at se løver der, så vi tog forhåbningsfulde af sted.
Parken havde alle ”big five” dyrene: elefanter, bøfler, løver, leoparder og næsehorn. Vi havde dog kun set elefanter og bøfler så vi håbede MEGET på at se nogle af de andre.. og minsandten om vi ikke også fik det, for langt ude, næsten usynlig så vi de to løver som vi havde håbet på.. JUBII J
Senere spottede Dennis også et par næsehorn, som dog er meget mindre end vi lige troede, men sjove nok alligevel J
Vi så også rigtig mange andre dyr, og rigtig mange af dem tæt på vejen. Især en enlig elefant kom forbi lige ved vejkanten, og den blev lidt hidsig over at blive forstyrret, især når Kurt også lige gasser op. Den var i hvert fald lige ved at sætte efter os, så vi kom hurtigt væk..
Ja, nok om alle de dyr vi har set, for det må vel egentlig være kedeligt at høre om? Men vi har i hvert fald haft tre rigtig fantastiske dage fyldt med natur- og dyreoplevelser, og man kunne også blive helt overvældet over Guds store skaberværk når man spejdede ud over de flotte savanner og floder eller var så tæt på fantastiske store dyr.
Men spændingen var ikke ovre da vi nåede ud af Krüger Park, for da vi nåede til grænsen mellem Sydafrika og Mozambique var ikke alt som det skulle være. Det viste sig nemlig at vi havde glemt at få nogle afgørende stempler i vores pas da vi kørte til Sydafrika, så vi faktisk havde været illegale i landet i de tre dage.. Ups.. Der blev en masse vrøvl, men pga. af Lisbet hundeøjne og portugisiske taleevner, venlige vagter og en Gud der holdt hånden over os, var vi heldige at komme igennem alligevel.. Puhaa..
Og så var det vel bare hjem? Ikk helt, for tidsplanen havde ikke holdt helt så det var blevet mørk, og samtidig ville vi lige skyde genvej ved en jordvej. Længere ude viste vejen sig dog at være helt smattet til af dagens regnvejr (ja, det kan også regne i Afrika!) så vi fik kørt nærmest off-road i buldrende mørke og så meget mudder på bilen, at Kurt var nødt til at tørre lygterne en enkelt gang da de simpelthen ikke kunne lyse for mudder. En lidt sjov afslutning på vores fantastiske tur, hvor vi fik kørt over 1000km (med under 40km/t i gennemsnit) på under tre dage..
I morgen står den på noget øvning for Dennis’ vedkommende til aftenens koncert, og Signe skal ud og købe ind til det store informationsmøde og WutomiAgri søndag.
For resten håber vi at alle på SE havde en mega fed koncert torsdag!J I kunne evt. skrive hvordan det gik i gæstebogen.. TAK J.
Men nu er det ved at være sent.. GODNAT! J
Mosambique