Jeg havde under mine mange moder givet udtryk for mit onske om at se en landskamp under mit ophold.

Mr. Kah, der er overste chef indenfor Gambia's Sportsdepartment havde derfor lovet mig at skaffe en billet til kampen mellem Gambia og Algeriet.

Det ville vare den sidste og afgorende kamp i kvalifikationen til African Nations Cup saa der var lagt op til et brag. Med en sejr og et tilsvarende nederlag til Guinea Conakry der skulle mode bundholdet Cap Verde, ville Gambia kunne sikre sig billetten.

Jeg gladede mig til kampen og havde egentlig regnet med at Mr. Kah bare havde reserveret nogle billetter til mig saa jeg kunne invitere en ven med. Det viste sig dog at han ville skaffe mig en enkelt billet gratis og det blev jeg saadan set slet ikke skuffet over. Et par dage inden kampen ringede jeg saa til Mr. Kah for at hore hvordan det stod til med min billet. Han forsikrede mig om at jeg kunne vare helt rolig og at han nok skulle skaffe en til mig. Billetterne var endnu ikke blevet trykt og da dette skete i Senegal ville der gaa lidt tid inden de ankom. Han ville dog ringe til mig senere. Et par dage senere har jeg intet hort. Jeg ringer derfor igen til Mr. Kah som fortaller mig at han personligt skal hente billetterne i lufthavnen samme aften og at han vil ringe til mig senere. Fint nok, saa er billetten hjemme. Endnu engang horer jeg intet. Jeg ringer samme aften og en underlig undskyldning senere maa jeg lagge paa, vel vidende at jeg  ikke har nogen billet dagen inden kampen.

Tidlig morgen paa kampdagen har jeg stadig intet hort og jeg begynder derfor at vare nervos. Han havde lovet at ringe, saa jeg vidste hvor jeg skulle hente min billet, men telefonen var ualmindelig stille...

Fortsattelse folger