21. Juli 2007

Så kom dagen hvor jeg fik oplevet mit første gambianske regnvejr, og desværre var det kun en lille byge. Det var dog en dejlig oplevelse, da den meget fugtige luft, kan tage hårdt på en bleg skandinav. Temperaturen er sådan set ikke så høj, måske omkring 25-28 grader, men fugten gør det meget kvalmt. Jeg kunne skifte T-shirt 3 gange om dagen, men med kun 3 medbragte, ville det hurtigt blive et problem.

Turen herned gik forholdsvis stilfærdigt. Det var første gang at jeg skulle flyve HELT alene, hverken uden familie eller venner og jeg har aldrig været glad for take-off så hjertet bankede lidt ekstra hårdt da spanairflyet accelererede ud af startbanen. Men det gik, heldigvis. 3 timer gik og så ventede en lufthavn, der kunne lære lidt af København. Madrids lufthavn har flere svaghedstegn. Den er forvirrende, meget underlig og mangelfuld skiltning og så har personalet et meget ringe engelsk. De forstod knap hvad jeg sagde og når jeg spurgte i øst svarede de i vest. Maden var ikke den bedste og da de, efter 5 timer i spansk forvirring, endelig kaldte til boarding for flyet mod Banjul skete det også på spansk. Så sidder man der og må spørge sig frem for at finde ud af hvad der foregår.

Det kan altså ikke anbefales at vælge Madrid, når man er ’on transfer.’

Flyet mod Banjul kom i luften 45min for sent så inden jeg var ude af Banjul International Airport i Yundum var klokken på vej mod 03.00 (Dansk tid). Taf havde lovet mig at hente mig i lufthavnen og han havde taget hele familien med. Haddy(Mor), (Binta 16), Mariama (13), Niyema (4), Basil (3) og så 2 besøgende piger. Det var skønt at se dem alle igen og  det var vist gensidigt. Specielt  Niyema (My Princes) var helt oppe at køre og hver dag skal både Basil og hende holdes i hånden hver dag og nusses og krammes,  så vi hygger os rigtigt.

Klokken blev 04.00 inden jeg mødte puden og fik en god nats søvn kun afbrudt af Hanen der insisterende fortsatte sin ’morgensang’ fra kl.07 til jeg ved ikke hvor længe.

Dagen i går, gik med at komme på plads. Der er lidt praktiske ting, der skal tages hånd om, såsom at få vekslet penge, få købt et gambiansk telefonnummer., få åbnet en P.O.BOX og en bankkonto.

Vi tog ind til Standard Chartered Bank ved Westfield Junction (Centrum af Serekunda) og her blev det kompliceret. Bankerne er meget forsigtige, da der er en del falske udenlandske penge i omløb, så de skal have en reference (Bank-konti) på én for at ville veksle, men for at åbne bankkontoen skal man minimum have 3.000 Dalasi (650kr/ 2 måneders løn) i cool cash. Det lykkedes dog til sidst men så skulle der også udfyldes en bunke papirer. De ville have min adresse, så der måtte vi bare skrive Manjai (Området af Serekunda hvor Haddy’s hus ligger – Der er kun brede grusstier som ikke er navngivet). De ville have mit telefonnummer. (Det ku jeg ikke give dem, da jeg først havde penge til at købe Sim-card, efter kontoåbning), så ville de have P.O.BOX nr. osv. osv.

Jeg fik den dog åbnet og fik købt et Sim-card, fik aftalt et møde med Mr. Emil Kujabi på Catolic Education Center i Kanifing og fik købt mig en ordentlig portion morgenmad (Havregryn, rosiner og langtidsholdbar mælk). Familien jeg bor hos ville lave english breakfast til mig, hvilket ville ruinere dem hurtigt, så det afslog jeg, hvorefter de tilbød mig cup-noodles. Der er en grænse for hvad jeg spiser til morgenmad og den går lige omkring cup-noodles.

Mælk er ufattelig dyrt (8,25kr for ½l.) så jeg får nok ikke drukket den liter om dagen som jeg plejer.

Efter at have ordnet min business, hentede vi en ordentlig omgang cement, som skulle bruges til det køkken Haddy er i gang med få bygget. Hun havde egentlig lavet en aftale med dem der bygger det, men pludselig ændrede de prisen, så hvis hun vil have det færdigt må hun betale ekstra. African style! Kort efter at være kommet hjem fra byen, tog Taf og jeg af sted for at spille fodbold. Jeg må indrømme at hans entusiasme for spillet ikke er lige så stor som min, men han tager med og han går til den, så det er vist ikke så slemt, selvom han er mere til Basketball.

Taf har hurtigt fundet ud af at jeg er lige så vild med fodbold som de fleste ’andre’ gambianere, så han fik arrangeret en kamp som vi spillede her til morgen. Ligesom i går vadede vi på tværs af Serekunda og det var en udmærket match. Alle medbragte 25 Dalasi (6kr) som blev brugt til indsats. Dommeren fik 110 Dalasi og resten gik til vinderholdet til deling. Heldigvis var der overskyet det meste af kampen, men det var stadigvæk ufattelig hårdt. Det tager lidt tid at vende sig til at spille i denne varme og da solen tittede frem i 3minutter var jeg ved at gå til, så der røg en del vand indenbords.

Jeg sidder her med en underlig følelse. Det er ligesom om jeg allerede har været her i flere uger. Dagene føles dog utrolig lange med alle de oplevelser og alligevel er der kun gået 2 dage. Der vil blive masser at skrive om i fremtiden.

Jeg skal forbi skrædderen, da jeg er ved at løbe tør for tøj. Jeg skal snart have et ’Haircut’ og måske mere vigtigt. Jeg skal have fat i Pa-Omar for at finde ud af hvor jeg skal arbejde fra d. 1.August.