Ja her sidder jeg saa paa en internetcafe og har en halv time til at opdatere.

I maa undskylde at jeg ikke har faaet skrevet i et stykke tid igen, men det forholder sig saadan at jeg jo overforer billeder og beretninger fra min pc til nettet via mit USB-stik. Jeg har bandet og svovlet over at alle cafeernes USB-porte er i stykker men har nu fundet ud af at det vist er mit USB-stik den er gal med og saadan et er det ikke lige til at faa fat i. Paa stikket ligger min afrapportering til seminariet og en masse billeder og nu er de saa fanget der.

Ellers gaar det godt.

Jeg nyder arbejdet. Jeg har det skont paa skolen og bornene er vilde med mig. En ting er at jeg ikke slaar, men jeg er ogsaa mere aaben overfor bornene og indvolverer mig mere end de andre larere og det smitter af paa bornene.

De er altid glade og vil hele tiden hilse paa mig og give mig high-five's og det er jo meget hyggeligt. Men naar der er 3000 born der vil lave high-fives kan der godt vare tidspunkter hvor det bliver for meget :-)

Jeg skal til den nationale TV-station paa torsdag for at indspille den gambianske fodselsdagssang som jeg har ovet med min klasse. De kan nu synge 3 vers udenad og det lyder slet ikke tosset.

Jeg har et dejligt skema hvor jeg mandag underviser i Engelsk, matematik og samfundsfag/socialfag i 3.klasse. Tirsdag har jeg 6 forste klasser i Idraet, onsdag 6 tredje klasser i Idraet og torsdag har jeg saa 4 1.klasser og 2 3. klasser. Det giver omkring 11 timers idraet om ugen med 18 forskellige klasser. Rig mulighed for at faa nogle gode erfaringer med forskellige padagogiske lege og aktiviteter.

Alt i alt nyder jeg livet her og dagene flyver afsted. Jeg har saa mange venner og bekendte her at der ikke er timer nok i dognet og dage nok i ugen til at faa tid til alt det jeg gerne vil.

I sondags var jeg paa stranden med Fafanding (en god ven), Michelle (den anden danske padagogstuderende i landet) og hendes kareste. Det var en rigtig skon dag, hvor jeg fik spillet en masse fodbold med nogle af de lokale og fik mig en tiltrangt dukkert i det store atlanterhav. Derefetr tog vi paa restaurant og fik Pizza. Det var forste gang at Fafanding smagte pizza. Han var noget skeptisk, da han saa den blive serveret, men da han forst gik igang var han ikke til at stoppe. Det var saa min forste tur paa restaurant siden min ankomst og det var skont endelig ikke at skulle lave med selv. Det blev dog en halvdyr fornojelse da jeg matte slippe 410 dalasi for min og fafandingsmad (150kr) det lyder ikke af meget, men taget i betragtning af lonningerne hernede og det budget jeg lever med er det lidt af en udskrivning. Men lidt luxus maa man have af og til.

Nu er jeg saa nodt til at gaa ud og faa kobt mig et nyt usb-stik hvis det kan opdrives saa det kan godt vare at jeg maa lave den klassiske telefonopringning til mutter (eller vente paa hun ringer) og sige: ''send flere penge'' :-)

Fafanding har forresten faaet en invitation til at komme til sverige i et par maaneder af noget familie han har der, saa jeg skal se om vi kan faa det arrangeret saadan at han kan komme forbi Danmark naar han nu er heroppe.

Saa alt er vel og iorden. Det er  bare helt fint og Okay.

Der er intet at klage over.

Jeg har modtaget min pakke fra min kare mor idag og det er altid dejligt at modtage lidt nyt fra DK, specielt naar pakken indeholder slik og lidt padagogisk lasestof.

Der er efterhaanden begyndt at komme flere og flere tubabs (hvide mennesker) i gaderne og det er ret underligt. For flere maaneder har jeg kun set meget faa tubabs og det er som oftest sket naar jeg har passeret et spejl. Det har gjort at jeg i stadig storre grad foler mig som en af de lokale. Naar jeg ser alle disse tubabs, ser jeg dem faktisk som fremmede i 'mit' land (forstaa mig ret - jeg foler ikke at jeg har eneret til stedet. Men jeg lever blandt de lokale, handler som de lokale, spiser i store trak som de lokale og foler mig som sagt LOKAL) Naar man saa ser en blegfed dansker i alt for stramme badebukser, komme slentrende ned af stranden med en stor taske og et kamera i haanden, saa er det svart at kunne se hvad det er man har tilfalles. Jeg har af og til lyst til at hive fat i dem og tage dem med paa en tur ud i det 'rigtige' gambia, faa dem til at opleve at der findes et fantastisk liv, som dog ikke er en dans paa gyldne blade, uden for turistomraaderne. Jeg har lyst til at fortalle dem om hvordan livet er for den lokale gambianer og give dem et indblik i en kultur og tradition som er milevidt fra vores og alligevel paa mange punkter meget ens.

Hvor i verden finder man et land hvor 9/10 mennesker er muslimer, resten kristne (stort set) men hvor begge religioner har lige vilkaar. Hvor TV om fredagen sender muslimske indslag og sondag kristne, hvor bonnerne baade bliver holdt paa islamisk og kristen vis og hvor 2 ens, men alligevel forskellige religioner lever fuldstandig fredfyldt side om side.

Jeg har endnu ikke fundet eller oplevet andre steder end mit hjemland The Gambia.

Jeg glader mig til at se min mor hernede og jeg glader mig til at fejre min fodselsdag. Det bliver nok den storste fest jeg nogensinde har holdt. Men samtidig onsker jeg er der er langt tid til at det skal ske. For paa min fodselsdag maa jeg ogsaa erkende at der kun er 1,5 maaned til at jeg skal hoppe paa flyet og drone hjem til det kolde Danmark, hvor jeg jo ikke har saa meget pt. Der er ihvertfald ikke nogen lejlighed der venter paa mig. Jeg vil nok se frem til et par leverpostejsmader med rodbede og det skulle ikke undre mig om familien venter i lufthavnen med frsiksmurt smorrebrod (ellers er der en opfordring her) og saa kan man jo altid se frem til et varmt bad. Det kunne jeg godt bruge om morgenen hernede. Det er begyndt at blive en smule koldt. Morgentemperaturen ligger paa 20grader saa jeg hundefryser og bliver snottet hver morgen naar jeg har faaet kastet en spand vand over hovedet (det er jo saadan jeg tager bad)

Og saa er der selvfolgelig vennerne og familien. Det skal blive skont at se jer igen og faa talt lidt dansk.

Jeg haaber at valget i aften vil skabe et grundlag for en fremtidig politik der kan bringe Danmark tilbage paa sporet. Jeg vil onske at vi igen kan fremstaa som en fredfyldt nation der vil andre mennesker det bedste. At vi i fremtiden, som stolte danskere kan rejse ud og mode nye kulture og med aabne arme sige. Jeg er stolt over at vare dansk.

Men det afhanger jo af valget i aften og hvis vi skal fortsatte med at have en saa fjendsk holdning til andre kulture og religioner kan det godt vare at jeg skulle overveje at soge om gambiansk pas, her ved jeg jo at man respekterer folk for det de er og ikke haaner dem for deres kulturelle og religiose baggrund.

Ja, saa fik der ogsaa sneget sig lidt politik ind i min travellog.

Sov godt derhjemme.

KH Mr. Allan Dorleh Nevado