Jeg har efterhaanden faate et par opfordringer til at faa opdateret siden og faa lagt nogle beretninger ud. Jeg beklager meget at der gaar saa lange imellem at i hore noget. Her er det saadan at der er en del internetcafeer, men de er alle placeret i turistomraaderne eller i den anden ende af serekunda i forhold til hvor jeg bor. Jeg kommer derfor sjaldent forbi en cafe og naar det sker har de ofte en elendig forbindelse som jeg jo allerede har fortalt jer om.

Dette gor at jeg ofte skriver mine beretninger hjemme paa min laptop. Dette sted er dog oftest belejret og belejringer sker oftest 5min efter jeg er kommet ind af doren. Saa kommer naboen lige forbi og saa er det genboen eller en eller anden som jeg kender gennem en ven og de bliver hangende til langt ud paa aftenen. Jeg har derfor sjaldent tid til at satte mig ned og faa skrevet. Naar naboen saa heller ikke betaler elregningen, saa elvarkede lukkede for strommen saa gor det ikke livet lettere. Da jeg var broke og derfor ikke havde penge til gas, som jeg var lobet tor for gjorde det at jeg maatte leve af tabalapa (brod) morgen middag og aften i over en uge. Ikke videre sundt i langden men der var intet andet at gore. Naboen derimod brugte penge paa benzin til sin generator og brugte nasten det samme paa den (paa 10 dage) som elregningen lod paa. Men det var aabenbart en principsag for ham og saa maatte jeg jo bare leve uden strom (vi deles om elforbindelsen, saa naar han cuttes cuttes jeg ogsaa). Da jeg spurgte ham om han ikke kunne betale regningen saa jeg kunne faa mulighed for at lave med, insisterede han paa at jeg skulle betale den. Der stoppede julelegene. Han er helt igennem egoistisk. Hele dagen korte der tegnefilm med smaa mus der synger. Den fik fuld hammer i flere timer hver dag. Derudover korte hans aircondition 24/7 og om natten kunne jeg saa faa lov at lytte til hans generator, som han havde placeret saa tat paa mit vindue som muligt (og jeg kunne ikke komme til den, saa jeg kunne flytte den) . Den sendte dejlige gasser udstodningsgasser ind i mit sovevarelse, saa jeg matte undvarre udluftning i lobet af natten, hvilket betod at temperaturen og den mangde sved jeg udskilte i lobet af natten var decideret ulidelig. Det var 1 1/2 uge i total totur. Jeg maatte smide store mangder maed ud, (da mit koleskab jo ikke kan kole uden strom), jeg sov pragtigst talt ikke og levede af lunken vand og brod.

Ud over det gik min cykel i stykker og jeg fik to nedgroede negle som der er gaaet infektion i saa jeg praktisk talt ikke kan gaa.

Strommen kom dog endelig igen i slutningen af sidste uge, Jeg fik lavet en nodreperation af min cykel og jeg fik penge saa jeg kunne kobe noget rigtig mad igen. Men saa gik min cykel i stykker igen...

Der er noget med mig og cykler. Selv hernede undrer de sig over hvordan det kan vare at min cykel altid er i stykker. (den gik i stykker den forste dag jeg korte paa den) og nu er den saa gal igen. Pedalen rog af (gud ved hvordan, jeg korte stille og roligt paa en ganske almindelig vej og pludselig var den vak - jeg fandt den dog igen) og den kan ikke sattes paa igen, saa nu skal tandhjulene i gearsystemet skiftes da det selvfolgelig  er  den side hvor pedalen er roget af. Endnu en udgift jeg kunne vare foruden.

Saa alt ialt har jeg varet igennem et godt frustrerende periode. Det har ikke ligefrem varet sjovt og jeg har varet godt trat af at folk ikke udviste sarlig meget forstaaelse. Specielt naboen men ogsaa mine mange gaster (Jeg havde en dag lagt mig til at sove da jeg var pant trat efter en haard skoledag. 15 min efter jeg er kommet hjem kommer der en og banker paa, jeg ignorerede det og saa begyndte den unge mand at kalde paa mig og saadan blev han ved i over en time. hvert femte minut kom han hen og bankede paa doren. til sidst tankte jeg at der maatte vare sket noget alvorligt siden han var saa insisterende, saa jeg stod op og gik ud og aabnede og spurgte hvad der var galt. ''der var saamen ikke noget galt, men kl. var 3 saa det var ikke tid til at sove'', og saa gik han ind og satte sig i min sove og ja saa sad han der og gloede. Han ville saamen ikke rigtig noget)

MEn nu er livet bedre. JEg er begyndt at undervise. Har forst undervist i 1.klasse. Det gik ikke saa godt (sprogbarrieren var for stor), saa jeg blev rykket til 3.klasse og det nyder jeg virkelig.

Jeg vil fortalle mere om det i min naste beretning som jeg er ved at fardiggore derhjemme. Haaber det lykkes at faa den fardig idag men alt afhanger af hvor mange gaster der har tankt sig at komme forbi idag.

I vil se en lille poetisk udfoldelse, jeg skrev mens jeg var mest frustreret under navnet ''JEG SAVNER". Den kommer snart.

En positiv nyhed paa falderebet er dog at jeg i Marts oversatte den danske fodselsdagssang til wolof i samarbejde med min mor og min gambianske familie. Jeg har nu lart min 3.klasse sangen (de har ogsaa lart ''boogie woogie'' og morcheeba's ''Rome wasn't built in a day'' med hjemmelavede fagter og bevagelser) og har lavet en aftale med GRTS (den eneste tv-station hernede - ses af alle). Efter ramadanen (ender i slutningen af denne uge) er vi blevet inviteret i studiet og saa skal bornene opfore den. De vil saa evt. bruge sangen hver aften paa tv. (Det er saadan at man kan sende fodselsdagshilsner til hinanden med billeder og musik paa tv. De bruger ''Happy birthday'' og tanken er saa at udskifte den med ''Tey muy besu Allan'' (idag er det Allans fodselsdag)) Men intet er sikkert endnu. De vil optage det og lytte paa sangen og saa maa vi se derfra.

Jeg vil smutte

KH Allan

PS: Som padagogstuderende er det vigtigt at kunne satte sig i andre menneskers sted. Jeg opholder mig i et land med 90% muslimer (der dog lever i fuldstandig harmoi med de kristne 10% - fredag er der muslimske bonner i tv og sondag er der kristne) og religion fylder en hel del af deres liv. Jeg er derfor flere gange blevet opfordret til at prove at faste og det gjorde jeg saa her i weekenden. Jeg fastede baade lordag og sondag fra 5.45 til 19.15. Ingen mad og ingen vand - intet. Jeg spiste godt om morgen og saa klarede jeg dagen ved at lave absolut ingenting. Det var slet ikke saa slemt og man har en dejlig folelse i kroppen naar man kvart over syv gaar til bageren efter tabalapa. For tabalapa har man virklig lyst til efter 13.5 times fasten. Jeg vil opfordrer andre til at prove det. Det er en oplevelse og slet ikke saa haardt som man tror, hvis man vel og marke ikke er for aktiv.