Udenlandspraktikopgave fortsat...

Fodbold

Der skal ikke herske nogen tvivl om at fodbold er Gambias nationalsport. Sportsnyhederne på TV samt aviser omhandler stort set kun fodboldrelateret materiale og specielt landets ungdomsfodboldlandshold og de store engelske fodboldklubber høster megen opmærksomhed. Som idrætspædagogstuderende er det derfor oplagt at bruge fodbold som et middel til at arbejde med pædagogik, i et land hvor interessen er så stor (Der er ingen anden sportsgren der når nogen videre popularitet). Jeg fik derfor skabt kontakt til landet ungdoms-, sports- og religionsministerium for at få skabt en kontakt til en fodboldklub der kunne have brug for en hånd i deres arbejde. Jeg blev sat i forbindelse med Serekunda East Football Academy, der havde hjemme på én af de to græsplænebelagte ministadions i storbyen. Akademiet bestod af et seniorhold og en ungdomsafdeling med 60 børn i alle aldre, der trænende hver weekend. Senere kom jeg, i byen Brufut, i kontakt med Gilkock Football Academy, der regnes som et af landets bedste og her tilrettelagde jeg et forløb over en weekend, hvor jeg gennem lege forsøgte at opbygge holdånden og derudover give trænerne redskaber til at få et bedre indblik i spillernes psyke, gennem pædagogiske observationer.

Hele processen tog udgangspunkt i lege og opgaver, hvori samarbejdet var i fokus. Drengene skulle fungere som et hold for at løse opgaven eller vinde og dette var en stor succes. Det var tydeligt at de blev kastet ud på dybt vand og skulle vænne sig til den anderledes ’fodboldtræning,’ men nysgerrigheden og engagementet var til stede og trænerne tog det ene sidelange notat efter det andet. Det var vigtigt for mig undervejs at beskrive legenes regler, mål og det som trænerne skulle lægge mærke til i henhold til hvad udbyttet for drengene skulle være. Nogle lege var som tidligere nævnt udmøntet i det generelle ønske om en god holdånd, mens andre mere specifikt handlede om at gøre det lettere for træneren at spotte hvem der var typiske ledere, ’medløbere’ eller tilbagetrukne på holdet, så de derefter arbejde ud fra dette. Jeg brugte den første dag til at observere en typisk træningsdag i Brufut, der bestod af opvarmning gennem løbeaktiviteter som børnene selv stod for. Derefter en masse småspil fokuserende på børnenes evne til at modtage og spille bolden og slutteligt en fodboldkamp. Træningen var meget fokuseret på det rent tekniske og havde ingen elementer af team-work med dertilhørende samspil, som er vigtigt både i fodbold regi men ligeledes også for børnenes personlige udvikling. Jeg konstruerede derfor et træningsforløb med de tidligere nævnte mål, kombineret med en mere generel fodboldmæssig afslutning. Det er vigtigt at spillerne i en forholdsvis uvant situation får mulighed for at relatere til noget i forvejen kendt og derfor var det vigtigt for mig at opbygge legene således at de trinvis nærmede sig de grundprincipper de i forvejen kendte fra fodbolden og derudover afsluttede jeg træningsforløbet med en briefing, hvori det var muligt for trænere og spillere at stille spørgsmål til og om de gennemgåede aktiviteter. På denne måde fik jeg vendt tvivlspørgsmål og synliggjort relevansen af de udøvede aktiviteter.

Fodboldtræning læner sig ofte ubevidst op af Vygotsky’s teori om den nærmeste udviklingszone.

Vygotsky definerer ZNU[1] som det, man ikke kan  endnu, men som man kan med hjælp. Træneren tager så at sige udgangspunkt i det niveau som barnet eller den unge er nået til rent fodboldmæssigt og forsøger at lægge træningsniveauet og forventningerne til barnet således at barnet formår at yde sit absolut bedste. Derigennem opstår udviklingen og fokuset ligger på de kompetencer, både tekniske, taktiske og psykologiske som barnet forventes at opnå i den nærmere fremtid. Barnet præsenteres for ’opgaven’ og skal så med hjælp fra træneren eller i samarbejde med holdkammeraterne forsøge at træne sig frem til det ønskede mål. Senere, når barnet kan lave eksempelvis en perfekt indersideaflevering eller laudrupfinte vil barnet have opnået en ny udviklingszone indenfor fodbold og barnet vil føle sig tryg ved at bruge det lærte i kamp.

I et land, hvor publikum og spillere ofte går mere op i flotte finter og tunneller på modstanderen end mål og godt pasningsspil, er det naturligt at arbejde med holdsamarbejdet. Mange af de unge spillere har svært ved at ’slippe’ bolden og det hæmmer dem i deres videre udvikling. Derfor ønskede jeg at spillerne gennem alternative lege, der som sagt gradvist nærmede sig fodboldrelevante aktiviteter, skulle opleve fordelene ved at arbejde sammen som et hold.

Den kulturelle død

Det afrikanske samfund som helhed står midt i et uundgåeligt dilemma, der kan have store konsekvenser for den kulturelle udvikling og fæstningen i de historiske rødder.

Livet i Gambia og store dele af resten af Afrika er under forandring. Den moderne vestlige teknologi og livsstil oversvømmer de fattige lande mod syd og sætter nye normer for hvordan det daglige liv skal leves. Introduceringen af computeren har skabt en bølge af mere eller mindre ubrugelige internetkurser og befolkningen vil oftere hellere eje en bærber pc end have rindende vand i deres kompound. De gamle afrikanske traditioner er langsomt ved at dø hen og denne udvikling forudså de ældste allerede ved skolens indtog. Man var på denne tid bange for at folkeskolen, åbnet og drevet af missionærer, skulle fordærve ungdommen og lede dem væk fra de kulturelle sæder og skikke, og nu har TV’et overtaget denne rolle. I takt med at stadig flere familier får TV og eventuelt tilhørende DVD, har disse maskiner overtaget den gamle fortælletraditions rolle. Tidligere var landsbyens og kompoundens ældste omgivet af en vis mystik og havde endnu større respekt og indflydelse end de har i dag. Dengang, inden fjernsynets komme, sad familien samlet om bålet, mens den ældste fortalte og overleverede folkesagn og dermed moraler og ledetråde til det gode liv. Det var den ældste der var i centrum og i høj grad den ældste der blev spurgt til råds om vigtige emner. Dette er så småt ved at dø ud og historiefortællingen foregår nu kun yderst sjældent og kun i de mest afsidesliggende områder af landet. Samtlige kompounds jeg har besøgt har haft fjernsyn og dem der ikke havde et, besøgte naboen om aftenen for at side klistret til kassen for at følge med.

Det er essentielt for landets videre udvikling at man tænker rødderne med, i mere end én forstand. (Alex Haleys: The Roots, handler om slaven Kunta Kinteh, der blev indfanget i Jufureh på Gambias nordkyst og solgt på det amerikanske slavemarked og historien om Rødder og Kintehs kamp for disse er gambianerne meget stolt af). Præsidenten har et mål om at Gambia skal blive Afrikas Silicon Valley indenfor de næste 10 år, med hvad der dertil hører af teknologisk udvikling og stræben.  Men at overgive sig fuldt ud til de vestlige livsformer vil betyde en reel gambiansk kulturel død da udviklingen er i gang med at dræbe de gamle traditioner. Hvis udviklingen fortsætter vil kulturen i værste fald reelt kun leve i form af dansetrupper, der optræder for velbemidlede turister på hotellerne langs atlanterhavskysten og ikke reelt eksistere blandt den lokale gambianske befolkning. Dette sker i dag i stadig større grad og skal denne udvikling  undgås må der værnes om de gambianske historier, skikke og traditioner og disse bør inkorporeres i den dagligdag som børnene oplever. Børnene er helt essentielle i dette aspekt da det er dem der skal have overleveret den historiske kultur og senere hen skal viderebringe den og derfor burde dette aspekt af vidensoverdragelse i større grad blive en del af den gambianske skoledag, som da jeg i en engelsktime oplæste gamle gambianske folkesagn til en måbende klasse, der aldrig havde hørt et sådanne et før. Børnene var helt væk i historierne og bagefter talte vi om hvad de handlede om og hvilke budskaber de havde.[2]

Afslutning

Mit ophold i Gambia har givet mig en stor personlig indsigt. At rejse ud og opleve og stå på egne ben i en fremmed kultur kræver, som tidligere nævnt, en del mod og det at kunne blive en del af et nyt samfund og føle sig hjemme der udvikler selvet og flytter nogle personlige grænser. Dette gør at den person der rejste ud ikke vil være den samme som kommer hjem og verden vil for denne (i dette tilfælde mig) se fundamentalt anderledes ud. Jeg vil mene at hvis det ikke forholder sig sådanne har den rejsende ikke fået nok personlig udvikling ud af turen eller også har individet simpelthen fået bekræftet de hypoteser og holdninger som det indeholdt.

Jeg rejser hjem med en følelse af at jeg nu har mere end et hjem og spørgsmålet er hvilket hjem der nu er mit reelle hjem. Jeg er blevet grundejer i Soma, 200km inde i landet og mit hjerte banker for at jeg skal leve en stor del af mit liv i og omkring denne by.

Den gambianske pædagogik har som beskrevet været væsentlig anderledes end den danske grundet deres anderledes syn på børn og den måde skolesystemet fungerer. Det som jeg kan tage med er først og fremmest ordet overblik. Det at kunne stå alene med +60 børn er noget som man sjældent vil komme ud for i Danmark og det at have klaret nogle svære udfordringer og i den grad at have været tvunget til at bruge min fantasi for at muliggøre mine pædagogiske ønsker for børnene, har været givtigt. Jeg føler at denne praktik i større langt større grad en den tidligere gennemgåede har gjort det muligt for mig at sætte min hverdag, mit studie og mit samfund i relief.

Allan Nevado

Litteraturliste:

Brodin, Marianne & Hylander, Ingrid (1998). At blive sig selv. København: Hans Reitzels Forlag

Hygum, Erik & Gytz Olesen, Søren (2005). Introduktion til pædagogisk teori & praksis. Viborg:

-Forlaget PUC

Paludan, Trine (2004). Folket der hørte gud le. København: Tiderne Skifter

Kane, Katharina (2006). Lonely Planet: The Gambia & Senegal. Hong Kong: Lonely Planet

-Publications Pty Ltd 2006

    Bilag 1:

Danske Sanglege oversat til engelsk

Bjørnen Sover / Lion Sleep Well

Bjørnen sover                      Lion Sleep well

Bjørnen sover                      Lion sleep well

I sin lune bolig                      When you are so tired

Den er ikke farlig                      There´s a lot of danger

Når man blot er varlig                      For a wildlife ranger

Men man kan dog                      Just be quiet

Men man kan dog                      Just be quiet

Aldrig få den se                      Don’t wake up the lion

Grundet mængden af børn var der to løver der sov. En pigeløve og en drengeløve. Pige løven ‘spiste’ kun piger og drengeløven ‘spiste’ kun drenge. På denne made oplevede begge køn at de havde en chance for at blive fanget og dermed blive den næste løve.

Boogie Woogie

We put the right leg in

We take the right leg back

We put the right leg in

And then we shake shake shake

We do the boogie woogie

And we make a funny sound

And the we turn around, hey

Ooooh Boogie woogie woogie, hey

Ooooh Boogie woogie woogie, hey

Ooooh Boogie woogie woogie, hey

And make a funny sound, hey!

Efterfølges af følgende kropsdele:

Left leg, Right arm, Left arm, Head, Tummy, Bottom og Body

Bro bro Brille / The Kings Party

Bro bro brille                        Everybody

Klokken ringer elleve                                   It’s time to party

Kejseren står                                              The king he is waiting

på sit høje hvide slot                              For you to come and eat

Så hvidt som et kridt                                     A dinner so nice

Så sort som et kul                                       With fofu and rice

Far far Krigsmand                           Kingdom soldier

Døden skal du lide                                       You will have to suffer

Den som kommer aller sidst               If you are the final man

Skal I den sorte gryde                                   You will be in the pot so…

Første gang så la’ vi ham gå                      First time we will let you go

Anden gang så lige så                                   Second time it will be so

Men tredje gang så ta’r vi haaaam                      But third time we will caaaatch you

Og putter ham I gryden                                  And cook you nice and tender.

En Lille And Med Vinger / A Little Duck With Wings

En lille, en lille, en lille and med vinge                      A little, a little, a little duck with wing

En lille, en lille, en lille and med vinger                      A little, a little, a little duck with wings

En lille, en lille, en lille and med fod                      A little, a little, a little duck with foot

En lille, en lille, en lille and med fødder                      A little, a little, a little duck with feet

En lille, en lille, en lille and med hoved                      A little, a little, a little duck with head

En lille, en lille, en lille and med krop                      A little, a little, a little duck with body

Og det er, og det er, det er , det er tosset            Ak daffa, ak daffa, ak daffa, daffa duff*

Gradvist bevæges stadigt flere kropsdele alt efter hvad der nævnes i teksten.

* Min egen tilføjelse på det lokale sprog Wolof som skabte mange smil og megen latter. På ordet duff sluttede vi af med et enkelt fælles klap.