So er jeg ved at vaere klar til at rykke videre mod sidste destination imorgen - Guatemala City og Antigua hvor jeg skal vaere de sidste dage inden hjemrejsen d. 4. marts. Jeg befinder mig lige p.t. i San Salvador, hovedstaden i El Salvador, og den sidste uge her i skraeklandet over dem alle har vaeret umodeligt positivt. Faktisk so vil jeg go so langt som til at sige at El Salvador har vaeret en af hojdepunkterne po min rejse - stik imod al forventning. Hvad jeg ikke har hort af gyserhistorier og foet af advarsler om El Salvador, og so har det vist sig at vaere et af de bedste lande jeg har vaeret i ud af 8 her i Mellemamerika. Det skortede ikke po advarsler for jeg tog hertil, so jeg kan kun sige at jeg i den grad er blevet positivt overrasket. Jeg kom hertil sidste mandag med Copa Airlines fly fra Panama City og floj ind over et relativt fladt land og meget meget tort. Jeg havde mailet en del med Robert fra byen Suchitoto ca. 1,5 times korsel nordfor San Salvador og havde besluttet mig for at tage direkte med bussen til Suchitoto. De forste par timer i El Salvador var  - mo jeg indromme praeget af nogen kriller i maven, men det gik nu hurtigt over. Folk var utroligt sode og hjaelpsomme, min buschauffor korte rundt til 4 tankstationer for at jeg kunne fo haevet penge - dog uden held. Man korer i USD her i El Salvador ligesom i Panama, so jeg havde lidt i reserve. Netop kommet i bussen og po vej ud af San Salvadors noget kaotiske midtby endte vi op i et frygteligt traffikkaos. Biler, busser, folk og alt sammen i et stort rod. Efter en smutvej indover et par kantsten tankstationer og fortove kom vi ud po vejen igen. Forklaringen kom dog senere, der var sket en ret voldsom traffikulykke lidt udenfor byen og alt var et stort roden sammen. To biler var kort sammen, vejen flod med knust glas, politiopbud, nysgerrige forbipasserende og et par kameramaend fra lokalnyhederne. Inde po fortovet lo foreren af den ene bil, draebt og med ve side af hovedet smadret og indsmurt i blod. Og hvad skal man sige - den slags sker, og sker jo ogso i DK og allemulige andre steder, men det so lidt vildt ud. Og jeg vil nu blive ved med at posto at sandsynligheden for at blive traffikdraebt her i Mellemamerika er 500 gange storre end sandsyndligheden for kidnapninger, overfald og roverier. So der var ikke so meget andet at gore end at forsoge at absorbere synet af en halvsmadret mand og so komme videre i sit liv. Jeg var for en gangs skyld endt op i en Chickenbus, men her i El Salvador har man faktisk en lov om at doren i bussen skal kunne lukkes og at folk ikke mere mo sidde po taget af bussen, men der er stadig propfyldt inde i bussen. Meenn fremskridt kan man jo sige!!

Suchitoto er en lille bitte by med omkring 4000 indbyggere, sodan et sted hvor alle kender alle. Et utroligt roligt lille sted, og meget idyllerisk med brostensgader og kaglende hons. Sodan et sted hvor det er godt lige at finde sine ben i et nyt land. Unaegtelig noget af en kontrast til Panama City´s livlige, farverige og brogede kaos. Det var mig dog helt umuligt at finde et sted at bo, enten var alt lukket eller ogso var det for dyrt. So jeg vadede rundt med min efterhonden umenneskelige tunge rygsaek og svedte rent salt i 10 kilos saekke. Tilsidst spurgte jeg om vej, og kom so til at snakke med en saerdeles spojs fyr kaldet Fernando. Hans engelsk var mildest talt hjemmelavet, men han fik dog forklaret so meget at han havde et hostel. Stedet var under restaurering og fyldt med cementspande, men mit vaerelse var ok. Bortset fra at vinduesskodderne ikke kunne loses, so der var direkte indgang for alle og enhver, selvom jeg havde lost doren. Til nat fik jeg konstrueret en bedre Storm P opsaetning foran vinduet, so jeg da i det mindste ville blive advaret i tilfaelde af "indbrud". Jeg tog simpelthen en stol og hang op i et reb ned fra loftbjaelkerne foran vinduet, so det ville give et frygteligt larm hvis nogen provede at komme ind. Jeg har vist aldrig fortalt at jeg altid sover med noget foran doren, der kan larme hvis nogen prover at komme ind. Jeg sover altid med ting foran doren i Latinamerika - det er bare en vane, sodan er det bare!!! Naeste dag henne po internetcafeen kom en mand hen og spurgte om jeg var Anette. Det viste sig at vaere Robert, som jeg havde mailet med. Han syntes bare jeg so tilpas dansk ud, og det var jo ikke helt ved siden af. Flink fyr po omkring 50 or, boet i El Salvador i 14 or, gift med Tinna der er salvadorianer, 4 born. Robert er halv amerikaner og halv salvadorianer, har boet i Californien indtil han flyttede til Suchitoto. Jeg var med Robert hjemme og hilse po hans sode familie, spiste frokost med dem og checke mail gratis. Og so fik vi ellers en snak. Robert skulle hente folk i lufthavnen i San Salvador fredag, so jeg kunne kore med derind og so ellers bruge 4 - 5 dage i Suchitoto. Det lod som en plan. Robert er oprindelig uddannet agronom, men arbejder nu som laerer po det danske projekt Global Platform ind under Mellemfolkelig Samvirke. So han underviste danske unge mennesker i forskellige ting som borgerkrigen i El Salvador, historie, forskellige projekter med landbrug ude i de smo landsbyer i omegnen osv. So jeg blev inviteret med hen i skolen naeste dag og hilse po danskerne. Til torsdag fik vi planlagt en tur ud til 3 arkaelogiske steder, mayaruiner og en landsby der var blevet begravet under aske fra et vulkanudbrud. Om aftenen spiste jeg po Roberts restaurant og blev lidt mere familiaer med byen. En utrolig aktiv lille by med en masse initiativrige mennesker. Robert bad mig om at fortaelle lidt om min rejse gennem Mellemamerika til gruppen, specielt om hvordan det har vaeret at rejse so singlekvinde i et til tider meget mandsdomineret Latinamerika. Hvilke rod jeg ville give til gruppen som stor for at skulle 3 mdr til Guatemala og arbejde po en skole osv. Det var en hyggelig lille klasse po 6 unge mennesker fra DK, et par fyre fra Silkeborg og Aarhus, og vel de fleste af pigerne fra Sjaelland. Meget meget sode allesammen. Der blev snakket om alt lige fra borgerkrigen til sexualundervisning i de mindre klasser her i El Salvador. Landet her har haft en ret hord tid efter krigen, da meget var odelagt og helt ude af funktion. Desuden er det et fattigt land, analfabetisme er udbredt, unge teenagemodre pga manglende oplysning, i det hele taget meget uvidenhed om mange ting. So der skulle begyndes helt forfra po mange niveauer. Landmaendene i de smo landsbyer skulle have hjaelp til oprettelse af landbrug og have chancen for at blive mere selvforsynende osv. Politiske emner var po banen i undervisningen, vold mod kvinder, konsrollemonstre, HIV osv. Meget basic po mange omroder. Jeg kunne bidrage med lidt om mine oplevelser som kvinde er, isaer som hvid kvinde og hvordan jeg har klaret det. So vi havde en god dialog igang og gruppen spurgte ogso om nogle ting, da mange af dem skulle rejse i Mellemamerika efter praktikkens afslutning. Holdningen er lidt her at kvinder grundlaeggende skal lave mad og fode born, og det for selvfolgelig mange kvinder til at gore opror. Mange maend her har ikke bare elskerinder, men hele kommplette ekstra familier med born, so forste konen opgiver i nogle tilfaelde bare, og slor sig til tols med i det mindste at vaere hans forste kone. So i mange lande her i Mellemamerika har feministbevaegelsen kronede dage, og det mo jeg indromme, at det kan jeg godt forsto. Det er fuldstaendig ude af propertioner med de maend her. Om eftermiddagen var jeg med dem po udflugt ud til en lille landsby, der hedder Santa Anita, hvor Robert i sin tid var startet po et projekt so agronom. Idag var landsbyen godt korende med landbrug. So vi var po markvandring gennem deres sukkerrorsmarker og kaffeplantager med organisk kaffeproduktion, so et vandfald uden vand og en meget smuk horisont praeget af vulkaner og bjerge. Overalt blev vi kun modt af smil og glade ansigter, so det var en fornojelse at mode de mennesker. Vi smagte sukkeror, og so hvordan de lavede tortillas af majs og hyggede os rigtig meget. Andreas og hans peruvianske kone Lilly var ogso med. Andreas er den danske leder af gruppen i Suchitoto under MS, han har tidligere vaeret i Peru, so jeg fik ogso nogle snak med ham. Robert er en af tovholderne i Suchitoto, han har lavet hjemmeside om byen og landet, og links til forskellige steder i El Salvador og har oprettet et lille rejsebureau, hvor han tager folk med po ture, booker hotel til folk osv. I det hele taget sorger for at turisterne bare foler sig godt tilpas i El Salvador. En meget meget ihaerdig mand med masser af jern i ilden. Den danske gruppe skal have undervisning i Suchototo i 1 md, for de skal ud i praktik. I DK er de po forberedelseskursus po Den Internationle Hojskole i Helsingor inden afrejse og tilbage igen i DK efter projektet er de po et afslutningskursus. Hele formolet med projektet er at de bl.a skal lave en "forslagsbank" som kan bruges i El Salvador i forskellige projekter. Nogle af dem undersoger f.eks kvinders rettigheder, borns vilkor osv og laver et projekt om det, som so moske kan bruges senere i det virkelige liv. Gruppen bor i et hus og har en kok til at lave mad til dem hver dag, so jeg spiste frokost med dem den forste dag. Meget eksotisk moltid fik vi serveret, ris med miniblaeksprutter, salat og vandmelon. MS har projekter for unge mennesker mange steder rundt om i verden, de har ogso et voksenprogram i El Salvador og et i Kenya, der vist midlertidig er flyttet til Tanzania pga uroen i Kenya ligenu. Syntes faktisk at det var so fed en oplevelse og til stor inspiration at mode gruppen, at jeg er begyndt selv at overveje at deltage i et voksenprogram. Det kan godt vaere at det i virkeligheden er det jeg skal til at ind po. Som sagt mange gange for er det jo altid en meget anderledes oplevelse at vaere po et sted, end at backpacke fra by til by. Udfordringen ville ligge i at skulle vaere po et sted og go i dybden med det. Mere at laere lokalsamfundet at kende ville give en helt anden oplevelse.

I torsdags var Robert, hans kone og jeg so po tur ud til 3 forskellige arkaeologiske omroder. El salvador har ikke de helt vilde servaerdigheder at vise frem og deres mayaruiner er po ingen mode at sammenligne med Mexico´s og Guatemala´s. Hvad der gor El Salvador til noget ganske specielt er afgjort befolkningen. Jeg overdriver ikke nor jeg siger at de er blandt de flinkeste mennesker jeg nogensinde har modt i Latinamerika. Behagelige og sympatiske og ikke nogen tendenser til ubehageligheder po nogen som helst mode. Hvor det helt praecist er at de gemmer deres kidnappere, voldtaegtsforbrydere og og bandemedlemer - det har jeg altso ikke fundet ud af. Godt nok har jeg ogso kun vaeret her i 1 uge, men jeg har simpelthen ikke po noget som helst tidspunkt folt mig utryg. Det forste sted vi besogte under turen var Joya de Cerèn. Det er en by der blev daekket af  4 - 6 meter aske da vulkanen Laguna Caldera gik i udbrud i or 600 eft. Kr. Stedet kaldes populaert El Salvadors Pompei, og er da ogso et af de mere specielle steder her i landet. Der er ikke fundet mennesker som i Pompei, de har obenbart foet en advarsel og har noet at komme vaek i tide inden de blev begravet under askelagene. Men man har fundet masser af mad, lerpotter, haver, husene med kokken og soverum. Lerpotter med fro og en af dem med en dod rotte i. Stedet er erklaeret fredet omrode af Unesco - en af verdens kulturarvsteder. Po museet so vi masser af lerpotter, mange af dem ganske intakte. Man stodte po stedet under en udgravning til et omrode hvor man skulle bygge siloer. Gravekoen stodte simpelthen ind i et hus, arkaeloger blev sat po sagen og opdagede samenhaengen. So der var en masse billeder fra udgravningen og udstillingere af de forskellige fund. Naeste sted vi so var et mayaomrode. Mayarne holdt aldrig rigtigt det store indtog i El Salvador, so her er ret fo mayaruiner, og de fleste af dem slet ikke at sammenligne med normale mayaruinkomplekser rundt om i Mellemamerika. De er typisk noget mindre, knapt so velbevarede og de er kun fo af dem. San Andreas ruinen bestor af en gaengs mayapyramide Akropolis, og er dateret til or 600 - 900 fr.Kr. Byen har vaeret so stor som 12.000 indbyggere, so den har alligevel haft en anseelig storrelse af mayabyer i El Salvador. Desuden har meget fo spanier invaderet landet af den simple grund at her ikke var guld nok (om noget overhovedet) til at stille deres vanvittige guldtorst. Landet har mere brugt jade som vaerdimiddel. Der graves fortsat i San Andreas ruinen, men da landet har meget begraensede okonomiske ressourser gor det meget langsomt med arbejdet. Robert og jeg fik en masse snak om mayaer, historie og alt vedrorende arkaeologien her. Pludselig kom det po snak at jeg havde vaeret med i Globetrekker filmen i Honduras, og so viser det sig at Robert havde vaeret den salvadorianske guide for filmholdet. Det grinede vi rigtig meget af - sjovt tilfaelde. Robert havde haft holdet med po et hike op af en vulkan, po ridetur og rundt i omegnen af Succhitoto. Holdet har lovet at sende en DVD af filmen til Robert nor engang den bliver faerdig, so moske jeg lige kunne fo tiltusket mig et eksemplar ogso. Sidste sted vi so po turen var Cihuatàn. Faktisk et af de mere vigtige mayaruiner i El Salvdor, stedet har nemlig to rituelle boldbaner, det ene ganske godt intakt. Stedet lo meget meget ode, vi 3 var de eneste turister i miles omkreds, so vi kunne ihvertfald ikke klage over menneskehorder. Ogso her knejsede en hoj pyramide, men kun sparsomt udgravet. Her har man gjort det samme som i visse mayaruiner rundt om i Mellemamerika, ikke at grave pyramiden fuldt ud da den so vil erodere og styrte sammen. Graes og jord holder derved sammen po stenene. Men her havde man bygget en trappe op po selve pyramiden, so man fik en flot udsigt over hele ruinomrodet og bjergene i horisonten. Stedet havde et rigtig fint museum, meget nyobnet. Stedet var i det hele taget meget nyobnet for turister. Hele El Salvador er po mange moder et meget jomfrueligt land mht turisme. De er forst lige begyndt at ankomme sodan i mere seriose maengder, so mange af stederne er knapt so gearet for turisme. Men det er helt klart en charme mere at fo lov til at opleve et meget - i turisthenseende - uspoleret land. Robert, Tinna og jeg spiste frokost og hyggesnakkede og havde en rigtig god dag. Det havde vaeret lidt nemmere for mig at arrangere turen po denne mode, da jeg so kom rundt til de vigtigste steder po kortere tid og slap for at bruge meget tid po offentligt transport. For mig handlede det lidt om at fo ringen sluttet, og fo set de mayaruiner so nu var her i landet. Det gor det rigtig interessant at sammenligne de forskelige steder.

Fredag morgen havde jeg igen en sjov og meget tilfaeldig oplevelse. Jeg skulle kobe kiks til morgenmad og lagde maerke til en pige der sad ved at bord og skrev po sin baerbar computer. Hun provede at tage billeder, og henvendte sig so til mig om jeg ikke kunne tage et billede af hende mens hun sad og skrev. Det obligatoriske sporgsmol om hvor jeg var fra kom jo so, og stor var smilet da vi fandt ud af at vi begge var fra DK. So var der jo ingen grund til at snakke engelsk. Britt viste sig at vaere fra MS ogso og var i El Salvador for at interviewe den danske gruppe. Hun fortalte mig at hun var gift med en spanier der arbejdede for Verdensbanken, so hun var med som medfolgende hustru. Kom fra Nicaragua, hvor hun var "fol"/praktikant hos den danske MS Informationsmedarbejder i Nicaragua - Christian. So lige pludselig vrimlede det med danskere midt ude i lille Suchitoto. Det skal moske lige naevnes at Suchitoto er udpeget til "hovedkvaerter" for MS´s rejseprogram her i Mellemamerika. So alle starter skolegangen og spanskundervisningen her i Succhitoto, ligemeget hvor de so skal hen bagefter her i Mellemamerika. Senere stodte Christian til som jeg so ogso fik hilst po. Vi havde en lang snak, igen ogso om hvordan jeg havde oplevet at rejse alene i Nicaragua. De syntes begge at det var interessant at fo den vinkel po osse, hvordan udefrakommende turister ser Nicaragua.

Christian har boet i Nicaragua i 8 or og er meget vant til mentaliteten, men Britt kunne godt folge mig i at den der mosen igennem med alting og ubehovlethed som jeg oplevede i Nicaragua var traels. Ved godt at det ikke er so paent at sige om mine medmennesker, men jeg oplevede jo lidt at folk var voldsomt sig selv naermest i Nicaragua. Jeg er ked af at sige det, men jeg syntes langt hen af vejen at de mennesker virkede ubegavede. Britt kunne godt forsto hvad jeg mente, men det er jo noget med en enorm mangel po viden, manglende skolegang, manglende evne til at se konsekvenserne af at man er ikke serviceminded osv. De har simpelthen bare ikke ret meget at gore med i Nicaragua, hverken viden om det ene eller andet. Dertil kommer at Nicaragua ogso et eller andet sted er ret jomfruelig mht turister. Ikke so meget som El Salvador, men deres forhistorie er nogenlunde den samme med en lang opslidende borgerkrig, vanskelige vilkor efter krigen, besvaer med at komme po fode igen og diverse naturkatastrofer i omrodet. So de har ikke haft det nemt, men nu kan jeg jo so sammenligne med El salvador og se meget klart og tydeligt at El Salvador faktisk er kommet ud po den anden side med et ganske haederligt resultat. Tingene fungerer fornuftigt her i El Salvador, og de gor de altso ikke altid i Nicaragua. For mig at se har det noget at gore med folket. Man har simpelthen haft en storre evne og go po mod til at komme godt po fode igen i El salvador. Begge lande modtager meget ulandshjaelp bl.a. fra DK, so fra start af har de haft samme chancer, men har nok forvaltet det po hver deres mode.

I fredags korte Robert mig so til San Salvador og jeg fik mig installeret po et guesthouse ejet af en nordmand. Jeg skulle lige sodan indsnuse stemningen i hovedstaden inden jeg begyndte at flimre alt for meget rundt, so som det forste tog jeg en taxi til Tica buskontoret i den mest skumle del af byen. Jeg fik kobt min billet til Guatemala City til po tirsdag, og gjorde den erfaring at selv i den mest skumle del af byen opforste folk sig ogso ganske tilforladeligt. Bagefter korte han mig til shoppingcentret og her kunne man nojagtigt ligeso godt havde goet rundt i et shoppingcenter i DK. Vareudbuddet var samme storrelse som i DK, alle andre steder rundt i verden og resten af Latinamerika. Der var nydeligt velordnet, rent og paent og nyeste mode i udstillingsvinduerne. So meget af det jeg har hort om El Salvador begyndte i den grad at smuldre. Det er lidt underligt at taeke po at jeg horte de ondeste historier om El Salvador og havde jeg nu lyttet efter det, var jeg jo ikke taget hertil. Det viser bare hvad jeg udemaerket godt vidste i forvejen, at man ikke skal danne sig en mening om et sted po baggrund af andres opfattelser og oplevelser - men selv tage dertil at danne sin egen mening. Der er ligeso mange meninger som er er mennesker, og man er nodt til at opleve tingene selv inden man med retfaerdighed kan udtale sig. Det er hermed sloet fast med titommersom. Her er en god stemning, her er po ingen moder vaerre end de andre steder jeg har oplevet po min rejse - tvaertimod. Folk virker naturlige og oprigtige og ingen har opfort sig traels. Bundskraberen po min rejse er og bliver Nicaragua, men af de grunde som jeg naevnte tidligere.

Sidste tirsdag morgen vognede jeg op med en traels fornemmelse i mit ve. ore. Som om der var vand i den eller en genstridig prop. Jeg taenkte at det gor vel over af sigselv, men jeg skulle da blive noget klogere i lobet af ugen. Efter et par dage at havde vaeret totalt stokdov po oret, og komplet lost i storre maengder af mennesker, begyndte jeg at spekulere po om noget var goet helt galt. Symptomerne mindede mig foruroligende meget om en sprunget trommehinde. Robert fortalte mig at det ikke var ualmindeligt at edderkopper kunne kravle ind i ens ore om natten, putte sig og bide hul i ens trommehinde. Men jeg havde nu ikke maerket noget underligt i mit ore om natten, bare lagt lidt hordt po puden. Til start gjorde det ikke ondt, men fredag nat kulminerede det med vilde smerter og vel knapt 3 timers sovn. So i lordags endte jeg op hos en ore - naese - halsspecialist, efter at Lena - den norske ejer af mit guesthouse havde ringet og bestilt tid til mig. Klinikken var sodan en der specialiseret i horeapperater, so jeg sad i ventevaerelset samen med aeldre mennesker - en af dem i korestol. Uhhh jeg var endt op et halvspojst sted. Laegen var en flink midaldrende mand i hvid kittel og hans sekrataer var oversaetter. Han puttede et instrument med et lille kamera ind i mit ore og kunne so se det hele po en TV skaerm. Man skulle godtnok ikke vaere ore specialist for at se hvad der var sket - min trommehinde var sprunget og der var stort set hul lige igennem. Ikke so man kunne se lys i den anden ende (griner) - men det var sgu taet po!!! Han rensede bruddet rundt i kanten med en sugedims, lyden var naesten uudholdelig, det skreg helt vildt. Men det var godt at han gjorde det, for om natten havde det flydt fra mit ore, kun klart vand, men soret var afgjort ikke tort. So gik han ellers igang med at skrive recept. Po spansk, antibiotika, allergipiller, smertestillende og en rensende naesespray, da han mente at grunden til at min trommehinde var sprunget var pga problemer i min naese. Min egen teori er at jeg ikke kan tole at snorkle og derved at fo vand i oret. Det er det ore jeg sprang trommehinden po i 1996 ved dykning og efterfolgende blev opereret po oret efter, so det er sart det ore. Jeg har nok goet med det i noget tid, vaeret en anelse forkolet efter kolde naetter og so har det sat sig i oret. So der er ikke rigtigt noget at gore ved det. Det mest irriterende er at jeg ikke en hore en dyt po det ore, det er ret upraktisk i den her vilde traffik. I nat har det vaeret ret surt igen, trods antibiotika og derud af har det flydt meget fra oret, og det er ikke mere vandligt men gult puds med lidt blod i. So det er sgu helt igennem noget shit, ogso fordi jeg ved lige nojagtigt at den ikke selv vil gro sammen. So so skal jeg vel under kniven en gang til og det har jeg bare slet ikke tid eller lyst til. Jeg har bare slet ikke tid til en indlaeggelse med alle de foredrag jeg skal have fyret af - uhhh jeg er so traet af det!!!! Og min hjemmeside og alting, uhhh hvor er det traes!!!

No men igor tog jeg med bussen (med vat i oret) ud til en by der hedder Santa Ana. Her skulle jeg finde en mayaruin der hedder Tazumal. Jeg endte med at fo hyggeligt selskab af en norsk fyr der hedder Ivo, so det blev en rigtig fin tur vi havde der. I Santa Ana skulle vi med lokalbussen ud til ruinen og blev sat af ude midt po hovedvejen. Folk var dog rigtig sode til at vise vej og tilsidst fandt vi ruinen. Et af de flotteste ruiner jeg har set i El Salvador, rigtig flot trappeformet pyramide og flot velbevaret. Ved siden af lo den mest eksotiske og farvestrolende kirkegord med plastikblomster og andet pynt ud over alle gravstenene. Jeg fik kobt postkort og senere so vi en anden ruin Casa Blanca ikke so langt fra Tazumal. Noget mere tilgroet og ikke so fint udformet som Tazumal. Ivo havde hort at katedralen i Santa Ana skulle vaere utrolig smuk, so den gik vi po jagt efter. Vi fandt den centrale plaza efter noget tid og det var ganske rigtigt en meget meget flot kirke og helt atypisk i udsmykning og stil end de andre kirker jeg har set. Bygget i Neogotisk stil, noget der ikke er so almindeligt i Mellemamerika, det var ihvertfald forste gang jeg so den slags kirke. Flotte sojler og helt utroligt smukt vedligeholdt. Mindede en anelse om de gotiske kirker man ser i Spanien. Po den anden side af plazaen lo en anden mindst lige so flot bygning, deres National teater. Malet mintgron med hvide blomsterborter, stuk og bygget i sodan en klassisk barokstil som alle smukke gamle teatre er her. Lidt fransk/spansk inspireret med fed marmor og brede trapper. Desvaerre kunne vi ikke komme ind og se den indvendigt. Der blev holdt hyggesondag po plazaen med madboder, musik og telte med forskelligt til salg. En gammel mand tog mig i honden da jeg gik forbi, og smilede so jeg blev helt varm indvendig. De her mennesker er nogen af de mest hjertevarme jeg har modt i laenge, igen mo jeg sige at jeg ganske enkelt ikke fatter at det her land skulle vaere so farligt og totalt ondskabsfuldt som onde rygter sagde inden jeg tog hertil. Selvfolgelig skal man taenke sig om og lade vaere med at rende rundt po ode steder midt om natten, men hvorfor skulle jeg ogso gore det. Mo indromme at jeg er faldet lidt for det her land, her er bare godt at vaere. Lidt svaert at forklare, men et lille bitte land fuld af mennesker med store hjerter - og helt aerligt hvem kan sto for det!!!

Imorgen kl 5.30 gor det so mod Guatemala med Ticabus igen fra det mest skumle omrode i hele byen, men jeg skal bare have en taxi og so er jeg po den sikre side - det er jo lidt tidligt. Vaerre kan det godt blive i Guatemala City, som jeg ogso har foet de mest uhyggelige historier om, men dem tror jeg til gengaeld er rigtige. Guatemala er lidt lovlos, so jeg skal hurtigst muligt ud af Guatemala City mod en mindre by der hedder Antigua omkring 1 times korsel nordvest for Guatemala City. Det er en udpraeget turistby, skulle vaere smuk og meget historisk, men har ogso lidt skumle rygter. Ikke so meget som Guatemala City, men skal jeg vaelge er Antigua mere sikkert end hovedstaden. Desuden ligger Antigua i naerheden af soen Lago Atitlan, som alle snakker om med julelys i ojnene. Selve soen er omgivet af vist en 4 - 5 ret hoje vulkaner. Det er et omrode som jeg altid har onsket mig at se, fordi det er meget historisk og smukt rent naturmaessigt. Det er lidt af et must see sted i Guatemala, og sikkert et fedt sted at tilbringe de sidste dage po min rejse. Fra de smo byer omkring Lago Atitlan gor bussen tilbage til Guatemala City, so det er po alle moder et godt sted at placere sig. So kan jeg ogso fo styr po alting inden jeg skal hjem. Nu skal jeg jo til alvorligt at planlaegge hvad der skal ske nor jeg kommer hjem mht hjemmeside, foredrag, arbejde og so mit skide ore - hvilket godtnok var en streg i regningen. Men shit happens - der er vist ikke so meget andet at sige til det. Nu vil jeg slutte min reportage fra El Salvador, og bede til de hojere magter om at min computer gemmer min tekst. Jeg var lige ved at for et temmeligt hojt blodtryk lige for, strommen gik - og jeg var sikker po at alt var forsvundet. Men jeg har foet laert at gemme mine tekster efterhonden.

Next stop Guatemala`s hojland!!!!