English 
Free Travellog
inka » Journals » Evaluering og afsluttende kommentarer - uigenkaldeligt sidste beretning fra Mellemamerika.
Evaluering og afsluttende kommentarer - uigenkaldeligt sidste beretning fra Mellemamerika.
Lige lidt tanker og overvejelser omkring min rejse her tilsidst. Det har afgjort vaeret en fantastisk tur, nok en af mine bedste nogensinde. Alle rejser er fantastiske, men den her horer til i den absolut gode ende af skalaen. Det har vaeret den laengste backpacker rejse nogensinde, og den laengste tid jeg nogensinde har opholdt mig i Latinamerika. At rejse gennem 8 lande saetter unaegteligt det hele i perspektiv, ikke mindst fordi man so tydeligt kan se og maerke forskellen po de forskellige lande. Og der er enorm stor forskel. Jeg har nu passeret mit 45. land og har dermed fojet 10 nye lande til listen siden min indmeldelse i De Berejstes Klub i juli 2006. Det er et resultat jeg er ganske godt tilfreds med. Mit mol er at have rejst i 50 lande inden jeg fylder 40 or. Det skulle nok kunne lade sig gore.
Et af hovedformolene med denne rejse var at se mayaruiner, hvilket jeg ogso har foet rig lejlighed til. Jeg har set dem jeg havde planlagt og bestemt mig for at se fra starten plus en hel del andre, som er kommet til sodan mere spontant hen af vejen. Jeg har foet set de vigtigste ruiner, det eneste der mangler po min rejse har vaeret Azteker ruiner. De ligger koncentreret omkring Mexico City, og da jeg ikke rigtig kom po disse kanter mangler jeg stadig at udforske den side af Mellemamerikas historie. Ligemeget hvad er jeg po ingen mode faerdig med Mexico, so en ide til en ny rejse kunne nemt vaere Cuba og Nordmexico. Jeg har i den grad foet afdramatiseret Mellemamerika. Jeg kom her med nogle forestillinger, som den ene gang efter den anden er blevet skudt fuldstaendigt i saenk. Intet af det jeg havde forestillet mig har passet med virkeligheden, ikke ret meget ihvertfald. Jeg er nok stadig mest til Sydamerika af den simple grund at de har nogle af de smukkeste bjerge i verden efter min mening, og so endelig at jeg bare foler mig bedre tilpas i Sydamerika. Selv Sydamerika kan vaere ro i visse omroder - igen tvivl om den sag, men ikke so meget som Mellemamerika. Jeg er rigtig godt tilfreds med min indsats po denne rejse og er faktisk vaeldig stolt over - og overrasket over at jeg har foet lov til at slippe for mere alvorlige problemer. Det var jeg ellers forberedt po. Der er stort set intet der kan overaske mig mere efter denne tur. Jeg vil endda go so langt som til at sige at jeg tror jeg godt turde at tage til Columbia engang i fremtiden. Columbia kan jo faktisk vise sig at have det samme skumle rygte som El Salvador, og faktisk ende med at vaere et ganske fornuftigt sted men nogle sode og venlige mennesker. Det er faktisk en historie jeg tit har hort om Columbia. AT El Salvador er et ondskabsfuldt land er ihvertfald en lodret logn. So alt i alt har jeg i den grad mottet revidere min opfattelse af Mellemamerika. Jeg troede Nicaragua var det fedeste land, det er det langt fra hvis man sporg mig, og omvendt viste skraeklandet El Salvador sig at vaere fyldt med sode, hjaelpsomme og smilende mennesker. Guatemala er som jeg altid har hort et smukt land med en masse at tilbyde rejsende, men jeg bliver nu ved med at syntes at folk her er helt utroligt anstrengende.
Jeg kan helt aerligt sige at jeg aldrig nogensinde har vaeret po en rejse der i den grad har bragt so meget med sig. For bare 5 mdr siden var jeg faldet ned af stolen, hvis nogen havde sagt til mig at jeg imorgen 4,5 mdr senere tager mod DK med udkast til egen hjemmeside, en travellog med 33 beretninger og 237 billeder, et utal af profiler oprettet po diverse rejsehjemmesider, en gennemlaest stak engelske boger og sidst men ikke mindst - noget som jeg ikke har fortalt so mange. Jeg har sendt en ansogning til 15. dec sidste or til at komme med i GreenCard lotteriet om at fo permanent opholds - og arbejdstilladelse i USA. Min ansogning blev godkendt og jeg for besked om det i maj - juni 2009. Det er selvfolgelig meget svaert at blive udvalgt, men jeg har ihvertfald gjort forsoget. Hvis man ikke vover vinder man jo som bekendt heller ikke !!!
So denne rejse har virkelig rykket, og har vaeret til enorm inspiration. Imorgen tager jeg hjem med hovedet fuld af ideer, som jeg har taenkt mig at realisere i naermeste fremtid. At mode gruppen fra Mellemfolkeligt Samvirke var ogso en stor oplevelse, og en af dem der er kommet til at betyde noget mere end bare lige et mode. Jeg overvejer helt seriost at melde mig til et voksenprogram og tage til Afrika som u - landsfrivillig, noget som jeg altid har afvist pure. Men sodan kan man jo ligepludseligt blive overbevist om noget andet - og heldigvis for det. Desuden har jeg jo sagt ja til 3 foredrag i 2008 som jeg glaeder mig rigtg meget til at komme hjem og forberede. Den forste er allerede under udarbejdelse.
Jeg er faktisk temmlig stolt over at have gennemfort min skraekrejse alene. Hvis sandheden skal frem var jeg alt andet end stolt over at skulle afsted alene, fordi jeg bare havde hort alverdens roverhistorier om Mellemamerika. Jeg kan ikke afvise at de er sande, fordi det er et lidt rot sted her, men heldigvis er jeg da ogso blevet super positivt overrasket over folk og steder her mere end en gang. Jeg gjorde alt for at finde rejsefaeller bode i DK og her under rejsen, men det lykkedes aldrig rigtigt helt. Og et eller andet sted har det vaeret meget godt. Jeg har ved at gennemfore turen alene foet bevist overfor migselv at ikke engang Mellemaerika kan skraemme livet af mig - tvaertimod!!! Det er det absolut perfekte sted hvis man soger eventyret - og det gor jeg jo!!
Det har vaeret hordt og intenst og helt aerligt so er jeg daeleme traet nu. Traet, maet og fuldstaendigt fyldt op. Traet af at sloges med folk og nok isaer ekstra traet over at skulle kaempe so bravt for mine rettigheder som singlerejsende kvinde og isaer hvid kvinde. Det gor mig til en type jeg ikke helt er so vild med, fordi jeg bliver raedsomt hord, kold og kynisk - men ogso en type der kan og skal kunne klare alt hvad der motte komme ligemeget hvad det so end er. Syntes moske det er knapt so fedt altid at skulle go rundt og foregive at jeg er en kvindelig Rambo, fortaelle logne for at bego mig og sende folk iskolde draeberblikke. Det er ikke helt mig dybest set!!!
Men jeg gjorde det!! - og det er ikke helt logn med det der ryataeppe po brystet. Man er nodt til at blive voldsom hord her. Det giver en lidt et indblik i hvad millioner af kvinder her er oppe mod hver eneste dag. Forskellen er so bare at de er indfodte - det er jeg ikke!!!So hvide kvinder for ekstra "taesk". Men heldigvis har jeg ogso modt en masse pragtfulde mennesker, som har kunnet to selv det hordeste hjerte op igen. Og ikke mindst overbevise mig om at vi alle et eller andet sted er mennesker, med de samme tanker, soger, bekymringer og glaeder. Det er det store ved at rejse - at man sometider lober ind i mennesker der bare obner deres hjem og lader en komme ind, ogso selvom man bare er en dum gringa
Der findes mennesker der ikke saetter sporgsmolstegn eller viser tvivl, men bare tager en til sig som deres egne ligemeget hvad farve man har. Det er stort at mode den slags mennesker!!
Man kan diskutere til hudloshed grundene til at nogle folk opforer sig som de gor, hvorfor nogen naesten hader turister osv. Orsagen skal moske findes i aeldgammel historie - at den hvide mand gennem tiderne ikke altid har opfort sig lige haederligt rundt om i verden, og det er moske det vi betaler for idag som turist, nor vi oplever at blive snydt po det groveste. Jeg ved det ikke, men det kunne vare en forklaring. Tingene kommer jo altid tilbage til en po et eller andet tidspunkt.
Men alt i alt er jeg traet, men ikke skraemt. Nu glaeder jeg mig til at komme hjem, for styr po mine ting, lade min rejse bundfaelde sig og so ved jeg iovrigt godt hvordan det gor. Nor jeg har vaeret hjemme i noget tid, begynder bacillen igen at rore po sig
Rastlosheden begynder at vise sit ansigt og jeg begynder at laenges igen efter fremmede horisonter. Jeg ved det!!! Sodan er det nor man en gang er blevet ramt af rejsefeberen. Men heldigvis har netop den her rejse vist mig med al tydelighed, at det ikke kun er mig der er hordt ramt af feberen. Hele Mellemamerika - ja hele verden er fuld af mennesker med rejsefeber og trang til eventyr!!
En gang eventyrere - altid eventyrer!!!!
Tilsidst vil jeg gerne sige tak til alle der har mailet til mig, sendt billeder, vitser, advarsler, skrevet i min gaestebog, afholdt daglige chatsessioner po messenger og opmuntret mig, nor jeg syntes at nu var det hele bare lidt for meget. Det har betydet rigtig meget. Tak for det!!!
Og tak til alle i der har rejst, mens jeg ogso har rejst og skrevet travellog fra jeres tur. Fortsat god rejse - hvor i nu end befinder jer rundt om i verden. Og kom godt hjem!!
Hober i har nydt min travellog, billeder og mails og folt at i var med po min rejse!!
Bedste hilsner fra
Anette L. Kristiansen
Hostel los Vulcanes
Aurora
Guatemala City
Guatemala C.A.
Mellemamerika
Et af hovedformolene med denne rejse var at se mayaruiner, hvilket jeg ogso har foet rig lejlighed til. Jeg har set dem jeg havde planlagt og bestemt mig for at se fra starten plus en hel del andre, som er kommet til sodan mere spontant hen af vejen. Jeg har foet set de vigtigste ruiner, det eneste der mangler po min rejse har vaeret Azteker ruiner. De ligger koncentreret omkring Mexico City, og da jeg ikke rigtig kom po disse kanter mangler jeg stadig at udforske den side af Mellemamerikas historie. Ligemeget hvad er jeg po ingen mode faerdig med Mexico, so en ide til en ny rejse kunne nemt vaere Cuba og Nordmexico. Jeg har i den grad foet afdramatiseret Mellemamerika. Jeg kom her med nogle forestillinger, som den ene gang efter den anden er blevet skudt fuldstaendigt i saenk. Intet af det jeg havde forestillet mig har passet med virkeligheden, ikke ret meget ihvertfald. Jeg er nok stadig mest til Sydamerika af den simple grund at de har nogle af de smukkeste bjerge i verden efter min mening, og so endelig at jeg bare foler mig bedre tilpas i Sydamerika. Selv Sydamerika kan vaere ro i visse omroder - igen tvivl om den sag, men ikke so meget som Mellemamerika. Jeg er rigtig godt tilfreds med min indsats po denne rejse og er faktisk vaeldig stolt over - og overrasket over at jeg har foet lov til at slippe for mere alvorlige problemer. Det var jeg ellers forberedt po. Der er stort set intet der kan overaske mig mere efter denne tur. Jeg vil endda go so langt som til at sige at jeg tror jeg godt turde at tage til Columbia engang i fremtiden. Columbia kan jo faktisk vise sig at have det samme skumle rygte som El Salvador, og faktisk ende med at vaere et ganske fornuftigt sted men nogle sode og venlige mennesker. Det er faktisk en historie jeg tit har hort om Columbia. AT El Salvador er et ondskabsfuldt land er ihvertfald en lodret logn. So alt i alt har jeg i den grad mottet revidere min opfattelse af Mellemamerika. Jeg troede Nicaragua var det fedeste land, det er det langt fra hvis man sporg mig, og omvendt viste skraeklandet El Salvador sig at vaere fyldt med sode, hjaelpsomme og smilende mennesker. Guatemala er som jeg altid har hort et smukt land med en masse at tilbyde rejsende, men jeg bliver nu ved med at syntes at folk her er helt utroligt anstrengende.
Jeg kan helt aerligt sige at jeg aldrig nogensinde har vaeret po en rejse der i den grad har bragt so meget med sig. For bare 5 mdr siden var jeg faldet ned af stolen, hvis nogen havde sagt til mig at jeg imorgen 4,5 mdr senere tager mod DK med udkast til egen hjemmeside, en travellog med 33 beretninger og 237 billeder, et utal af profiler oprettet po diverse rejsehjemmesider, en gennemlaest stak engelske boger og sidst men ikke mindst - noget som jeg ikke har fortalt so mange. Jeg har sendt en ansogning til 15. dec sidste or til at komme med i GreenCard lotteriet om at fo permanent opholds - og arbejdstilladelse i USA. Min ansogning blev godkendt og jeg for besked om det i maj - juni 2009. Det er selvfolgelig meget svaert at blive udvalgt, men jeg har ihvertfald gjort forsoget. Hvis man ikke vover vinder man jo som bekendt heller ikke !!!
So denne rejse har virkelig rykket, og har vaeret til enorm inspiration. Imorgen tager jeg hjem med hovedet fuld af ideer, som jeg har taenkt mig at realisere i naermeste fremtid. At mode gruppen fra Mellemfolkeligt Samvirke var ogso en stor oplevelse, og en af dem der er kommet til at betyde noget mere end bare lige et mode. Jeg overvejer helt seriost at melde mig til et voksenprogram og tage til Afrika som u - landsfrivillig, noget som jeg altid har afvist pure. Men sodan kan man jo ligepludseligt blive overbevist om noget andet - og heldigvis for det. Desuden har jeg jo sagt ja til 3 foredrag i 2008 som jeg glaeder mig rigtg meget til at komme hjem og forberede. Den forste er allerede under udarbejdelse.
Jeg er faktisk temmlig stolt over at have gennemfort min skraekrejse alene. Hvis sandheden skal frem var jeg alt andet end stolt over at skulle afsted alene, fordi jeg bare havde hort alverdens roverhistorier om Mellemamerika. Jeg kan ikke afvise at de er sande, fordi det er et lidt rot sted her, men heldigvis er jeg da ogso blevet super positivt overrasket over folk og steder her mere end en gang. Jeg gjorde alt for at finde rejsefaeller bode i DK og her under rejsen, men det lykkedes aldrig rigtigt helt. Og et eller andet sted har det vaeret meget godt. Jeg har ved at gennemfore turen alene foet bevist overfor migselv at ikke engang Mellemaerika kan skraemme livet af mig - tvaertimod!!! Det er det absolut perfekte sted hvis man soger eventyret - og det gor jeg jo!!
Det har vaeret hordt og intenst og helt aerligt so er jeg daeleme traet nu. Traet, maet og fuldstaendigt fyldt op. Traet af at sloges med folk og nok isaer ekstra traet over at skulle kaempe so bravt for mine rettigheder som singlerejsende kvinde og isaer hvid kvinde. Det gor mig til en type jeg ikke helt er so vild med, fordi jeg bliver raedsomt hord, kold og kynisk - men ogso en type der kan og skal kunne klare alt hvad der motte komme ligemeget hvad det so end er. Syntes moske det er knapt so fedt altid at skulle go rundt og foregive at jeg er en kvindelig Rambo, fortaelle logne for at bego mig og sende folk iskolde draeberblikke. Det er ikke helt mig dybest set!!!
Men jeg gjorde det!! - og det er ikke helt logn med det der ryataeppe po brystet. Man er nodt til at blive voldsom hord her. Det giver en lidt et indblik i hvad millioner af kvinder her er oppe mod hver eneste dag. Forskellen er so bare at de er indfodte - det er jeg ikke!!!So hvide kvinder for ekstra "taesk". Men heldigvis har jeg ogso modt en masse pragtfulde mennesker, som har kunnet to selv det hordeste hjerte op igen. Og ikke mindst overbevise mig om at vi alle et eller andet sted er mennesker, med de samme tanker, soger, bekymringer og glaeder. Det er det store ved at rejse - at man sometider lober ind i mennesker der bare obner deres hjem og lader en komme ind, ogso selvom man bare er en dum gringa
Der findes mennesker der ikke saetter sporgsmolstegn eller viser tvivl, men bare tager en til sig som deres egne ligemeget hvad farve man har. Det er stort at mode den slags mennesker!!
Man kan diskutere til hudloshed grundene til at nogle folk opforer sig som de gor, hvorfor nogen naesten hader turister osv. Orsagen skal moske findes i aeldgammel historie - at den hvide mand gennem tiderne ikke altid har opfort sig lige haederligt rundt om i verden, og det er moske det vi betaler for idag som turist, nor vi oplever at blive snydt po det groveste. Jeg ved det ikke, men det kunne vare en forklaring. Tingene kommer jo altid tilbage til en po et eller andet tidspunkt.
Men alt i alt er jeg traet, men ikke skraemt. Nu glaeder jeg mig til at komme hjem, for styr po mine ting, lade min rejse bundfaelde sig og so ved jeg iovrigt godt hvordan det gor. Nor jeg har vaeret hjemme i noget tid, begynder bacillen igen at rore po sig
Rastlosheden begynder at vise sit ansigt og jeg begynder at laenges igen efter fremmede horisonter. Jeg ved det!!! Sodan er det nor man en gang er blevet ramt af rejsefeberen. Men heldigvis har netop den her rejse vist mig med al tydelighed, at det ikke kun er mig der er hordt ramt af feberen. Hele Mellemamerika - ja hele verden er fuld af mennesker med rejsefeber og trang til eventyr!!
En gang eventyrere - altid eventyrer!!!!
Tilsidst vil jeg gerne sige tak til alle der har mailet til mig, sendt billeder, vitser, advarsler, skrevet i min gaestebog, afholdt daglige chatsessioner po messenger og opmuntret mig, nor jeg syntes at nu var det hele bare lidt for meget. Det har betydet rigtig meget. Tak for det!!!
Og tak til alle i der har rejst, mens jeg ogso har rejst og skrevet travellog fra jeres tur. Fortsat god rejse - hvor i nu end befinder jer rundt om i verden. Og kom godt hjem!!
Hober i har nydt min travellog, billeder og mails og folt at i var med po min rejse!!
Bedste hilsner fra
Anette L. Kristiansen
Hostel los Vulcanes
Aurora
Guatemala City
Guatemala C.A.
Mellemamerika
Guatemala
