So er jeg ankommet til Guatemala City igen, og har puttet mig po et hostel ca. 600 m vaek fra lufthavnen. Imorgen gor det los mod Miami kl 8.00 og med lidt held videre mod Europa. Synger unaegteligt po sidste vers her i Mellemamerika, men sidste opdatering skal i nu ikke snydes for. Desuden er der sket en hel del den sidste uge, som jeg gerne vil fortaelle jer om. Jeg tog jo med Tica bus fra San Salvador sidste uge d. 26 feb kl 5.30 om morgenen fra et kontor i den mest skumle del af byen. Men det var nu stille og roligt, der var en del mennesker da jeg kom, so det gik meget tilforladeligt for sig. El Salvador er jo et meget lille land, so efter ikke lang tids korsel var vi allererde ved graensen til Guatemala. Jeg taenkte at jeg hellere motte veksle nogle dollars til Quanzales, so jeg var klar til at betale i bussen til Antigua. For de ville hojst sandsynligt ikke tage dollar. Jeg vaelger at veksle 30 USD, selvom jeg godtnok havde 60 ialt. Men en eller anden fornemmelse sagde mig at jeg gjorde bedst i at nojes med et mindre belob. Jeg kunne jo ikke lige huske vekslekursen, da jeg jo havde vaeret igennem 7 forskellige valutaer siden jeg sidst var i Guatemala. So et eller andet sted var jeg lovligt undskyldt. Men min fornemmelse viste sig selvfolgelig at vaere helt rigtigt, jeg fandt senere ud af at jeg var blevet snydt for 15 dollar. Po det tidspunkt var jeg end ikke overhovedet kommet ind i Guatemala endnu - men det startede godt, og var nojagtigt som jeg huskede det. men det skulle blive 10 gange vaerre i lobet af den naeste uge. So begyndte besvaeret igen, som jeg so tydeligt huskede fra sidst i det nordlige Guatemala. Graenseformaliteterne gik forbavsende hurtigt og smertefrit, ganske effektivt og snart var jeg over graensen til landet med mayernes hojborge. I Guatemala blev landskabet afslost af et faktisk ganske bjergrigt omrode, meget tort og med afsvedet gult graes, smo landsbyer og enkelte landbrugsarealer. Turen fra San Salvador til Guatemala City tager ca. 5,5 time, de viste et par film, jeg sov lidt og det saedvanlige haengen lidt under en lang bustur. Ind mod Guatemala City korer man ned i dalen som byen ligger i, og oppe fra hojlandet giver det et godt overblik over hovedstaden. Man kunne nu tydeligt se hvor vanvittig stor byen er. Den er megastor og viser sig ved naermere syn bare at vaere en stor larmende, brolende og vildt forurenet storby, totalt blottet for al hvad der hedder charme. Jeg noede ihvertfald ikke at finde det, mens jeg var der. Det er bare et stort galehus med brolende vanvittig traffik af en 6 - 8 sporet motorvej tvaers gennem byen. En forurening og bilos so tyk, at man ligefrem kan smage dem. Man for ondt i halsen og for en underlig smag i munden. Jeg kommer af po en busstation i udkanten af centrum og hopper po en taxi som skal tage mig til bussen til Antigua. Forst er vi dog lige en enkelt tur ude i lufthavnen Aurora, for at saette en fyr af. So fik jeg da i det mindste lige set hvor det er jeg skal flyve hjem fra, nor den tid kommer. Selvfolgelig ender jeg efterfolgende i en Chickenbus mod Antigua. Jeg har ellers lovet migselv omkirng 50.000 gange at jeg ikke vil kore i Chickenbus, men det er ligesom lidt svaert at undgo nor der ikke er andet end Chickenbusser. So jeg mo aede den for 117 gang. Denne gang er bussen dog knapt so fyldt, alle sidder da i det mindste paent ned po saederne. Til gengaeld korer chaufforen komplet afsindigt. Han taesker afsted alt hvad det gamle lig af en amerikansk skolebus overhovedet kan traekke uden at falde fra hinanden - og lidt til. Det er et under at den overhovedet holder. Billetdrengen haenger brolende ud af doren i jagt po flere passagere. Imens broler vi afsted i en sky af kulsort rog. Mange af disse Chickenbusser er privatejede og det gaelder altso bare om at fo so mange passagere hevet ind som overhovedet muligt. Afsted gor i det i et vanvittigt tempo, naermende sig dodskorsel af motorvejen mod Antigua. Skarpe sving hvor jeg mo holde fast po bode min store rygsaek, migselv og lille rygsaek for at undgo at alt flyver ud til alle sider. Jeg har min store rygsaek po saedet ved siden af, og krampholder fast po den, so den ikke vaelter ned. Svingene bliver naesten gennemfort po to hjul, so det er en mere end almindeligt spaendende tur. Korer ikke godt, men korer f..... spaendende!! So skal vi til betalingen - nu starter so balladen ved jeg af erfaring. Jeg ser at folk giver omkring 10 Quanzales, der stor sjaeldent nogen steder hvad det koster. Desvaerre har jeg kun 20 Q, og jeg ved at det giver ballade og ganske rigtigt!! Der er ca. 45 minutters korsel til Antigua, og jeg ved lige praecis hvordan det nu gor. De kan aldrig nogensinde give tilbage - ihvertfald ikke til en dum gringa. Jeg bliver som saedvanligt bedt om at vente, tricket er nu at billetdrengen venter so lang tid som muligt med at give mig byttepenge tilbage i hob om at jeg enten glemmer det eller bliver ligeglad. men han skal f... blive klogere!! Jeg vidste det!! Jeg er temmelig pissed up i forvejen efter at vaere blevet snydt for 15 dollar inden jeg overhovedet var kommet ind i landet, so han skal fo kamp til stregen den skide stodder. Jeg mo tjatte til ham 2 gange og give ham draeberblikket. Han er ved at blive irriteret, men det er intet imod hvad jeg er ved at blive. 10 Q er intet, men det er mere princippet i det hver eneste gang. Om so jeg skal true ham po busstationen i Antigua kommer han til at betale. Tilsidst giver han sig, og jeg for mine penge. Men so peger han surt po min rygsaek - aha han vil altso have at jeg skal betale en billet for min rygsaek osse. Han mener nok at jeg skal flytte min rygsaek, men han kan tro nej. Her er det mig der spiller dum og intet forstor. Jeg flytter ikke den rygsaek so meget som 1 cm, so kan han skabe sig lige so ondssvagt barnligt han vil. Jeg saetter mit allermest hovne, arrogante og horde draeberblik op, og han kan bare stille op!!!! Jeg ankommer til Antigua med min rygsaek po saedet og ikke et piv fra ham. Han skulle ogso bare lige havde provet po noget!! Han skal ikke tro at han kan rende om hjorner med en hordtprovet gringa - der efterhonden har noget der minder om et ryataeppe po brystet.

Jeg gor op mod centrum af Antigua eller dvs. noget der minder om en hovedgade. Busholdepladsen er so tor og stovet at der stor en stovsky efter samtlige busser der forlader pladsen, so det er med hosten og prusten jeg for mig bevaeget ud af stovskyen. Har en anelse svaert ved helt at finde hoved og hale i byen, er et lille ojeblik en anelse skuffet. Det her sted snakker alle om, men indtil nu kan jeg nu ikke se det sindsoprivende ved byen. Den virker ikke umiddlebart videre ophidsende po mig, men alting skal jo som bekendt have en chance. Jeg finder et hotel og for et vaerelse til 8 dollar. Omme i en fin gammel baggord med et kaffetrae midt i haven, roligt og et stykke vaek fra en meget traffikeret vej. Jeg er hundesulten og finder en restaurant som nogenlunde fornuftig ud. Men efter suppe, kylling, ris, tortilla og nogle splatkogte grontsager kan jeg godt maerke at det her ikke gor. Min mave gor knuder og det gor lige i hovedet po mig. Jeg er i forvejene traet og flad efter den lange bustur, men bliver lettere syg af maden. Resten af dagen gor jeg rundt i en lidt halvsvimmel tilstand. Det hjaelper dog lidt med en middagslur, men ikke meget. Jeg for fundet centrum, Plaza central. Og nu kan jeg so bedre forsto hvorfor folk er so vilde med den her by. Centrum af byen er utrolig smuk, gamle kolonihuse, fine gamle kirker, og i horisonten af byen kan man se en flot vulkan knejse mod himlen. Ialt kan man po gode dage se hele tre vulkaner rundt om Antigua. Volcan Aqua, Volcan Actenango og Volcan Fuego (betyder ild). Her er da ogso sodan ca omkring 1 milliard turister. Men det gor selvfolgelig alting lidt nemmere po mange moder. Her er alt hvad turister har brug for, restauranter, posthus, souvenirbutikker, fotobutikker, cafeer og fede boghandlere, selv dodsyge Mac D. har indtaget denne faktisk efter naermere undersogelse utroligt smukke og meget klassiske by. Jeg for mig lidt orienteret rundt i byen, for haevet penge og ender selvfolgelig op i en boghandler og kober en Mayabog. De har de sejeste mayaboger her, og hvis ikke det var fordi jeg i forvejen har en rygsaek po omkring 50 kg (sodan foles det ihvertfald), so havde jeg tomt samtlige boghylder for mayaboger. Men jeg besinder mig, selvom det holder hordt.

Jeg er po ingen moder po toppen og dratter om i min seng tidligt po aftenen. Naeste morgen kl 5.30 mo min mave kapitulere med en megamaveinfektion. Men ud kommer det da i det mindste, og kl. 9 gor jeg po ¨helbrede-min-syge-mave¨ - indkob!! Samme procedure som altid. Kommer hjem med lunken Cola, drikkeyougurt og noget godt hjemmebagt fuldkornbrod. Jeg er slatten som en karklud og ligger i min seng helt indtil kl. 12.30. Men jeg tager en af mine danske maveinfektionspiller, som jeg sidste or i Australien fandt ud af var en absolut mirakelkur. Jeg begynder at laese lidt i min nye bog om mayernes tidanskuelse og kommer ved en tilfaeldighed til at slo op po en side der omtaler en mayaruin jeg aldrig syntes jeg har hort om. Dvs. jeg kan genkende navnet fra et eller andet sted, men kan ikke lige regne ud hvorfra. Den hedder Quiriguá. Jeg kan huske ordet fra et eller andet sted. Jeg genkender det navn, og finder so ud af at det er et Unesco sted. Det ene ud af 3 steder i Guatemala. I starten af min rejse her lavede jeg en liste over Unesco verdensarvs steder i de lande jeg skulle besoge, for at have lidt at go efter, og det var her jeg var stodt po navnet. De andre to steder i Guatemala er Antigua og Tikal. Jeg aner ikke en dyt til hvor den ruin ligger, men er nu blevet alvorligt nysgerrig.En temmelig spontan, harsarderet og vildfaren ide slor ned i hovedet po mig. Jeg skal se den ruin koste hvad det vil. Jeg vil se Quiriguá. Finder ud af at den ligger halvvejs i Honduras, faktisk ikke so langt fra Copán ruinen. Det er langt fra min rute, men po ingen mode umuligt. Det kommer dog til at kraeve lidt planlaegning og organisering at tage dertil. Det er onsdag og jeg skal bare vaere tilbage i Guatemala City senest mandag aften. Jeg bliver naermest som ved  et trylleslag helt frisk og rask igen - ved ikke helt om det var pillen og min Cola diet eller det simpelthen var udsigten til et godt eventyr der i den grad ruskede op i mig, men jeg stod ihvertfald op og tog mig sammen. Nu skulle der planlaegges eventyr!!! I et rejsebureau bestiller jeg en busbillet - en returbillet til byen Panjachel imorgen torsdag. Byen ligger ved soen Lago de Atitlán. Stedet ligger i Guatemalas hojland, ca. 2,5 times korsel nord for Antigua. Det sted er som Antigua et af mine "must see steder". Soen og omrodet er et meget vigtigt historisk sted og betod noget helt saerligt for mayerne. Bagefter kober jeg busbillet til byen Rio Dulche, der er den naermeste by naer ved ruinen Quiriquá. Rio Dulce ligger 7 timers korsel nordost for Antigua, naesten ved graensen til Honduras. Smo 100 km fra Copán i luftlinie. Rio Dulche er den naermeste storre by i omrodet og skulle gerne vaere et springbraet til at kunne komme ud til ruinen. Det er en totalt satsning, jeg har knapt styr po om hvordan jeg skal komme ud til ruinen. Men det skal jeg nu nok finde ud af. Jeg tager det helt for givet at billetten til Rio Dulche er en direkte bustur, jeg end ikke taenker po at det kan vaere andet. Men jeg skal da for en gang skyld blive so meget klogere i lobet af de naeste par dage. Intet er som det ser ud til i Guatemala - aldrig!!! Der er altid en hund begravet - det er mere reglen end undtagelsen!!! Intet er hvad man tror det er her!!

Resten af dagen gor med at udforske Antigua. Jeg tager billeder af de flotte gamle kirker der er udstyret med et sandt overflodighedshorn af pynt, stuk og tingel tangel - bode udvendigt og indvendigt.  De fleste gamle huse er smukt vedligeholdt og restaureret. Hele byen er fredet og stottet af Unesco, der giver okonomisk stotte til at male og bevare de gamle huse, detaljerne og de specielle steder i byen. Naeste morgen kl 7. bliver jeg hentet og starter turen mod Panjachel ved Atitlán soen. Det hele gaelder nu om en grundig planlaegning, da jeg ikke har den helt vilde tid der. Jeg er i Panjachel kl 9.30 og skal med bussen tilbage igen kl 16.30. Det viser sig nu at vaere fint passende. I denne periode skal jeg no at se byen, soen og kobe/skrive og sende postkort. Mine postkort fra Tikal er aldrig noet frem til DK og jeg stoler ikke en dyt po de her mennesker. De postkort jeg i sin tid skulle sende fra Tikal var jeg so letsindig at laegge i en postbakke i receptionen po mit hostel, for so skulle de da nok sende dem. Jeg havde i forvejen betalt en overpris for frimaerkerne - storre end det belob der stod po frimaerkerne. Og kender jeg dem nu ret so har de selvfolgelig aldrig nogensinde sendt de postkort fra det hostel, men beholdt dem og pillet frimaerkerne af kortene, so snart jeg overhovedet havde vendt ryggen til. Nu er jeg jo imidlertid blevet mere hord i filtet, og de skal obenbart havde andre og mere hordtsloende metoder. Turen til Panjachel er helt utrolig flot. Vejret er strolende, klar blo himmel, helt skyfrit og hoj solskin. Vi korer gennem et meget bakket og bjergrigt landskab med skove, floder, soer, landbrugsarealer og smo landsbyer. Modet med Lago de Atitlán er nojagtigt lige so storsloet, som alle der har vaeret der har beskrevet det for mig. En fuldkommen dybblo kaempestor so omgivet af 3 smukke vulkaner. Hold da op et smukt syn!!! Jeg begynder so smot at forsto folks betagelse af stedet og ikke mindst hvorfor soen og dens omgivne vulkaner var so vigtig for mayaerne. Som Titicacasoen var for Inkaerne i Sydamerika. Man kan sige meget om disse store hojcivilisationer, men de havde alle en udpraeget sans for storsloede naturscenerier. Nogle af stederne er so smukke at det naesten tager vejret fra en. Intet under at stederne var hellige for dem. Byen Panjachel er et sodt lille sted, men meget turistet - som Antigua men i miniformat. Det forste jeg gor er at go ned til sobredden. Den er usaedvanlig smuk i det klare morgenlys. Jeg tager billeder i et vaek, nor jeg ellers kan slippe for kvinder der forsoger at saelge mig alt lige fra tasker til perlekaeder, samt bodsmaend der vil sejle mig over til den anden side af soen. Der ligger 3 - 4 smo byer rundt om soen, en af de mere kendt er San Pedro, som skulle vaere et yndigt lille sted. Jeg for kobt postkort og slor mig ned po en hyggelig lille cafe og spiser morgenmad. Efter roraeg, skinke, pandekager med sirup, appelsinjuice og te med maelk gor jeg i gang med at skrive postkort. Jeg hygger mig gevaldigt. Smuk lille sted her, roligt, strolende solskin, morgenmad og postkort - so er man jo naermest lykkelig!! So kommer naeste store projekt - at fo postkortene sendt po posthuset. Nu skal alle sejl saettes til. Postdrengen har planer kan jeg sagtens se po ham. Han gor tegn til at han nok skal saette frimaerkerne po da jeg har betalt. Men jeg ryster po hovedet og bliver staedigt stoende og slikker selv po samtlige frimaerker. Da de er faerdige ojner han endnu en chance. Jeg kan se det po ham den skurk!! Men jeg skal personligt sorge for at han bliver so skuffet. Staedigt beder jeg om at han stempler dem mens jeg ser po det, so kan frimaerkerne jo nemlig ikke bruges til at hive af og sende igen. Jeg kan ligefrem se skuffelsen og irritationen, og at lyset slukkes i hans ojne. Der roj den chance for at score sig nogle ekstra lommepenge og fo en skilling lige ned i foret. Han er sur po mig kan jeg tydeligt se. Men helt aerligt so er det sgu ganske enkelt ikke rimeligt at  man skal kaempe so meget for at fo lov til at sende sine postkort. Den opfordsel er bare for meget. De skal bare have laest og foreskrevet ojeblikkeligt de snyderove!! De postkort skal bare stemples og sendes - ikke en dyt andet. Det er sgu lige for de overgor selv Nicaragua i fraekhed. Men jeg skal obenbart bode have grovfilen og stolborsten frem for at fo min vilje. So kan de sgu laere det!!!!

Jeg kober et National Geographic blad og finder et skyggefuldt sted nede i byen. Der er en stor artikel om mayariget og Mellemamerika, en mindre notits om Olav Heyerdal, Thor Heyerdals barnebarn der i 2006 byggede en tro kopi af Kontiki floden og sejlede nojagtigt samme tur som Kontiki i 1947 fra Callao i Peru og til en o i Polynesien.  Endelig soger National Geographic fotos fra laeserne. Hvis man har et specielt godt eller saerpraeget billede er man velkommen til at sende det ind til bladet. Det skal jeg da prove - moske kunne jeg vaere heldig at fo et billede i bladet, det kunne da vaere sejt. Nede ved sobredden sporger jeg om at blive sejlet til San Pedro po en lille lynvisit, men desvaerre bliver det ikke rigtigt til noget, da boden forst afgor om en time og det kommer til at blive lidt for sent til at jeg kan no min bus tilbage til Antigua. So istedet gor resten af dagen i Panjachel med at nulle lidt rundt og kigge. Jeg for sogt po nettet om ruinen jeg skal finde ved Rio Dulche og chekcet mail. Tilbage igen i Antigua om aftenen kober jeg et ekstra memory kort til mit kamera. Nu er jeg jo ved at kende den og ved hvor meget plads den tager, so jeg vil ikke risikere at sto ude i ruinen med et fuldt kort - plus at vaere i en lille by hvor man med sikkerhed ikke kan kobe memory kort. Nu har jeg so 2 ekstra kort, so der skulle vaere plads nok til alle mine billeder po den kommende ruinudforskningstur. Jeg for kobt det sidste og afsluttet alting i Antigua, so jeg er klar til at forlade byen imorgen fredag. Bl.a for jeg kobt en bog som jeg laenge har vaeret po jagt efter. Jeg skulle bare lige finde den i en engelsk udgave. Popol Puh er en direkte oversaettelse af mayernes skabelsesberetning. Kort sagt deres bibel. Sikkert ganske tung laesning og filosofi po et hojere plan, men grundlaget for hele deres historie og verdensanskuelse. So der bliver noget at go igang med i mine sene nattevagter.

Naeste morgen bliver jeg fint hentet til tiden kl 7.30. Nu skal jeg bare slappe af og nyde turen i de naeste 7 timer - tror jeg!!! So vil jeg ankomme til Rio Dulche omkring kl 14 og kan fint no at ringe til American Airlines i Guatemala City og genbekraefte min hjemrejsebillet. Jeg har fundet deres tlf nr po nettet. Ja godmorgen jeg bliver klogere!!!!!!

I bussen der er propfyldt er der nogle andre backpackere. Rio Dulche er stedet hvis man skal videre til Honduras. Man sejler ca. 1,5 time po floden Rio Dulche og lander so i byen Livingstone og herefter kan man krydse over graensen til Honduras og vist ogso til Belize. Livingston er populaer fordi den ogso er Guatemalas eneste adgang til eller omrode omkring Det Caribiske hav. Jeg undre mig en smule da vi korer mod Guatemala City. Men ok det er nok den mest direkte vej, den nemmeste af motorvejen. Der gor sikkert ikke en direkte vej til Rio Dulche. Jeg undre mig endnu mere da vi begynder at kore rundt i bymidten af Gutemala City og saette folk af ved forskellige hosteller. Min undren nor nye hojder da vi pludselig ogso lige skal omkirng lufthavnen og saette folk af. En svag fornemmelse inden i mit hoved begynder at saette sporgsmolstegn ved om den her bus overhovedet korer til Rio Dulche. Forklaringen for vi da ogso da vi stopper ved en busstation og et ungt par og jeg bliver beordret ud. Vi skal skifte bus - selvfolgelig!!! Vi kommer ret nojagtigt 8 min for sent til at have noet bussen kl 9.30. Klokken er 9.38 - fandes til punktlighed lige pludselig!!! So nu mo vi paent vente i 2 timer, fordi vores chauffor absolut skulle korer folk rundt over den halve by. Havde han nu brugt sin grodhjerne bare en lille smule, so havde han sat os af ved bussen forst, so vi kunne have noet bussen kl 9.30 - men naeh nej!!! So vi mo paent vente. 2 timer i en propfyldt afgangshal. Det var det med det der organisationstalent og generelle overblik vi kom fra ikk?????? Det unge par er fra England, fyren er oprindeligt fra Sydafrika. Han er gal, jeg er gal, vi raser som vanvittige og lige meget hjaelper det. De havde endda spurgt om det var en direkte bus, det havde jeg trods alt ikke. Der er po vej til Livingston og skal no en flodbod. No men vi falder nu ret godt i hak og for en hyggelig snak i de to timer som vi bliver tvunget til at vente. Da bussen til Rio Dulche endelig indfinder sig moder jeg en amerikansk pige som jeg hilste po et par gange igor i Panjachel. Hende har de bildt ind at hun ville vaere i Rio Dulche kl 14 og hun har en billet til en flodbod hun skulle no!! So hun har ogso vaeret strandet i 2 timer her. So de har sgu ogso taget roven po hende, det er simpelthen for groft!!! So det er 4 rimeligt pissesure backpackere der kl. 11.30 omsider kommer ind i bussen forhobentligt mod Rio Dulche hvis vi er heldige. Det engelske par for et saede overfor mig, men den amerikanske pige har foet en plads helt nede bagi. Det tar jeg mig ojeblikkeligt den frihed at lave om po. Hun for saedet ved siden af mig, og da fyren der rigtigt skal sidde ved siden af mig ankommer og afkraever sit saede, siger jeg til ham at han godt kan rasle ned bagi, for vi bliver her - SLUT!!!! Vi 4 rejser sammen og han kan godt fedte af. Nu er det sgu po tide at nogen begynder at sige fra her. Vi backpackere holder sammen. Han forstor engelsk og lusker lettere slukoret ned bagi. Ikke noget pjat der!! Jeg vil ikke hore mere aevl fra deres side. Det er po tide at der bliver sagt fra og at vi markerer os. Det er helt utroligt so gal man skal blive her for at fo sine ting igennem, man skal go og vaere konstant stiktosset po de her mennesker. Den sydafrikanske fyr godter sig og fniser, og siger til mig at det var sgu et kvikt svar fra min side!!! De her mennesker er efterhonden ved at fo mig helt op i det rode felt og po de hoje nagler af raseri. Det er ligemeget hvad man sporg dem om, so er det enten logn, halv sandhed eller noget der moske po en god dag kunne vaere noget der ikke var helt logn. Det er f.... for groft at man ikke engang kan stole po en engelsktalende rejsebureau i en turistby - nu er bunden noet!!! Troede jeg!!! Jeg har efterhonden sloges med bode billetdreng i bussen, vekslefyre ved graensen, rejsebureaubestyrer og ikke at forglemme postvaesenet. Nu kan det sgu vaere nok!!!! Men vi har ikke noet graensen endnu!!!! Guatemala er uden graenser!!!

De naeste 5,5 time korer vi gennem tort og svedet landskab, herefter bliver landskabet mere gront og frodigt jo naermere vi kommer Rio Dulche. Jungleagtigt vegetation praeger nu landet. Tilsidst omkring kl 17.30 korer vi endelig over en kaempemaessig bro over Rio Dulche floden. Po vejen dertil har jeg da i det mindste for konstateret hvor min mayaruin befinder sig. I en lille bitte by der hedder Los Amantes og so 3,4 km ned af en vej mod ost. Der er endda et nydeligt skilt derned.

Den amerikanske pige er civilingerinor og arbejder po et frivilligt projekt i Honduras med at lave fodgaengerbroer over floderne. Hun fortaeller mig at det til tider er mere end end udfordring da selv civilingerinorer i Honduras, der har laest 5 - 6 or po universitetet ikke har en dyt begreb om at tegne og bygge selv de mest simpel broer. Det er chokking som de her lande har brug for eksperthjaelp og know how fra andre lande. Endda Honduras som jeg faktisk fandt rimeligt velfungerende. Uhhh hvor de mangler hjaelp!!

I Rio Dulche siger jeg farvel mine 3 rejsefaeller der alle skal med boden ad floden til Livingston. Jeg selv forvilder mig ned i downtown Rio Dulche og ender po et smodyrt hotel, udvalget er ikke det helt vilde. Jeg er helt faerdig efter ca. 10 timers busrejse. Klokken er efterhonden blevet over 18 og jeg er bare helt smadret. Har bare lyst til at ligge po min seng og slappe af og hvile hovedet. Det der med ro kan jeg imidlertid godt begynde at dromme om, da jeg har foet vaerelset laengst ude mod hovedvejen der gor lige durk igennem byen og op mod broen. Den ene brolende truck efter den anden hamrer gennem byen so hele hotellet ryster. Men ok fint nok, det stilner vel af hen mod aften og ihvertfald hen mod natten - forsoger jeg at overbevise migselv om!! Jeg mener faktisk at jeg po mine gode dage er rimeligt tolmodig (selv efter diverse slogeskampe med et storre udvalg af idioter), men da et oredovende kor af en enormt falskskrolende praest og tilhorende meninghed starter en fuldkommen overdrevet skinger og sindssygt hojlarmende Gudstjeneste lige udenfor mit vindue (hvor der iovrigt ikke er glas i, men kun et moskitonet) kortslutter det noget fuldstaendigt inde i mit hoved. De spiller po et ekstremt dorligt stemt elorgel, praesten skavdre HALLELUJAAAAAAAAAA - GRACIAS DIOS MIO (min Gud) po spansk og alle stor med handfladerne haevet mod himlen og naermer sig alle det punkt hvor de begynder at skavtte besvimet om - ligesom po TV ved massegudstjenenesterne i USA. Jeg er ude af mit hummer og nede af trappen po et halv splitsekund. Jeg er simpelthen so rasende og ophidset, at jeg knapt kan snakke engelsk. Nede i det der skal forestille en reception sidder et par maend, fuldstaendig uanfaegtet trods et lydniveau der naermere sig noget arbejdstilsynet ville falde dod om over. Jeg raser voldsomt, men for dog sagt noget fornuftigt po spansk. Om at jeg vil have et nyt vaerelse, den ene mand skrider bare, det kan han ikke sorme ikke hjaelpe med. Den anden mand er gaest po hotellet. Han taler rimeligt engelsk og holder faktisk for en gang skyld med mig. Han syntes ogso det er helt vildt, han kan heller ikke sove i den larm. Faktisk so tilbyder han mig den anden seng i det vaerelse han har, for han kan godt forsto at jeg gerne vil have ro efter 10 timers rejse. So lidt forstoelse for jeg dog. Det er paent af ham, men jeg vil selvfolgelig ikke sove i et vaerelse med en vild fremmed mand. I bedste fald kunne han vel finde po at hugge mine ting. Jeg raser op po mit vaerelse, knalder doren i so hele hotellet ryster. Pakker mine ting, kaster alt i min rygsaek, trekstovlerne i honden og ned igen i receptionen. Her kyler jeg hvaesende noglen po bordet og so skrider jeg. Manden der tilbod mig sit vaerelse sidder der stadig, han er ved at spise (selvom en kat er ved at spise det halve af hans mad, nor han ser den anden vej). Gor ud i morket mere molbevidst end nogensinde i mit liv, aner ikke hvor jeg skal gore af migselv, men er parat til at sove under broen - bare for at slippe for en filial af en amerikansk hysterigudstjeneste klods op af mit vindue. Det var droben!!!! Jeg vil vaedde po at jeg havde en puls po omkring 200 po det tidspunkt, og naeste station havde vaeret at jeg var hoppet op po scenen og hevet stikket ud til deres skide falske elorgel og kvalt praestent. Po vej ud mod vejen braeger praesten og hans hengivne meninghed videre po et lydniveau der kunne overgo ca. 10 hordtpumpede trucks ude po hovedvejen. Klokken er blevet 19.30 og jeg mo bare go ud i morket og se hvad der sker.

Noh ja jeg behover vel heller ikke fortaelle at jeg selvfolgelig ikke kunne fo mine penge tilbage. MAN FOR ALDRIG PENGE TILBAGE HER - ALDRIG!!!!! Jeg gor hen po et hotel som jeg so po vejen. Hotelmutter advarer mig om at de bor nabo til et diskotek, heldig placering!! Det kan dog umuligt vaere vaerre end at have en skingrende braegende praest lige udenfor vinduerne - meeeennnnn det er fredag og naboen holder fest!!! Bedst som jeg har foet mig puttet i en blod seng vogner diskoteket i den grad op til dod. Jeg tror ikke engang jeg vil forsoge at beskrive hvordan eller gore mig den ulejlighed at begynde at forklare, men blot naevne at jeg efterhonden er ved at kan se en ganske god fordel i en sprunget trommehinde. Ja jeg begynder naesten at onske at de begge var sprunget. Mine orepropper var iovrigt pistforsvundet, Men ved at proppe et par halve poser vat i begge orer og so iovrigt vende det dorlige orer opad, so lykkedes det mig faktisk at falde i sovn po mirakulost vis. Og som den endelig konklussion - so er Rio Dulche bare den mest rovsyge by jeg laenge har vaeret i - hvis ikke i hele Guatemala!! Naeste morgen vogner jeg kl 6.30. Jeg overvejer situationen lidt efter at have "sovet lidt po" gordsdagens haendelser. Planen var at bruge Rio Dulche som base, tage ud og se ruinen og so tilbage til Rio Dulche, herefter til Guatemala City sondag eller mandag. Men jeg har alt andet end lyst til at blive i Rio Dulche. Jeg for virkelig knopper af den by. Jeg orker ganske enkelt ikke mere. Jeg hader denne by dybt og inderligt og naegter pure at vaere her so meget som et sekund laengere. Kl. 7.30 moder jeg op po busstaionen. Bussen gor kl. 7.45, jeg kober en billet til Los Amantes og pakker rygsaek po rekordtid. Om so jeg skulle have pakket resten af mit skrammel sammen over po busstationen - havde jeg gerne gjort det for at slippe for Rio Dulche. Naeste bus gik kl 12, nix om jeg ville vente. Ikke 30 vilde heste kunne fo mig til at blive. Den lille by ved ruinen Los Amantes aner jeg naesten intet om. Om der var hoteller eller noget. Men ud af Rio Dulche skulle jeg og det kunne ikke go hurtigt nok. 1,5 time senere blev jeg sat af i Los Amantes. Ved busstationen og ikke ved vejkrydset ned til ruinen, som billetfyren ellers ville have. Jeg havde ellers po spansk forklaret ham ca. 3 gange at jeg bare skulle til busstationen. Jeg endte po jordens smukkeste hotel, for dyrt, men jeg skreg po stilhed. Dyrt - men paradis. Er faktisk ikke helt sikker po om der overhovedet fandtes andre hoteller i byen, men jeg var ogso ligeglad. Der var stille, paent rent, svimmingpool og kabel TV, blod seng og endelig ikke at forglemme varmt vand - rigtigt varmt vand!!! Om jeg so skulle havde betalt 100 dollar for et vaerelse havde jeg gjort det. Nu havde jeg imidlertid et nyt problem at fo klaret. Det var absolut sidste frist for at genbekraefte min hjemrejsebillet hos America Airlines, fordi jeg kom alt for sent til Rio Dulche igor. Problemet her i lille Los Amantes var nu at finde en telefon. Der havde vaeret telefoner i Rio D, men her kunne jeg ikke se nogen i miles omkreds - selvfolgelig!! Alle offentlige telefoner tog kun telekort, og hvor kobte man et telekort?. En lille snyderov af en pige i en kiosk fik mig praediket en 20 Q telekort po, selvom jeg bare skulle have en til 10 Q. Med et telekort i honden afprovede jeg nok de forste 10 telefoner i hele byen uden at fo andet resultat end en dodsyg pivetone og fejl. Gud fader mand!!! Inde po et buskontor sad 3 unge fyre - den ene mere klog end den anden, som efter lang tids overvejelse kom til det snedige resultat, at det var forkert telefon nr. Der var et ciffer for lidt. Ok fair nok, jeg bad om en telefonbog po spansk - den fes ikke ind. Og de kunne da ikke finde ud af at gore sig den ulejlighed at ringe til Oplysning og hjaelpe mig. For en gang skyld var mit blodtryk helt oppe i det rode felt igen. Hvis det var sket for mig i DK, at en stakkels desperado havde bedt mig hjaelpe med et telefonnr havde jeg til hver en tid forsogt mit bedste for at hjaelpe - men nej her kan man stort set bare sejle i sin egen mojso!!! Jeg blev bare modt af det der saedvanlige "jeg er faldet ned fra monen igor" - blik. Forst inde po et andet busbureau naesten med torer i ojnene af raseri, kom jeg til at snakke med en pige - po spansk. Hun forstod godt min desperation, fandt en telefonbog og selvfolgelig viste det sig at vaere fuldstaendig forkert telefon nr - selvom jeg havde fundet det po nettet. Hun tilbod at ringe op for mig, og endelig efter naermest 2 timers traengsler kom jeg igennem til American Airlines. Jeg tilbod endda pigen penge for hendes ulejlighed, men det afslog hun med et smil. Endelig et ordentligt menneske.

Pigebarnet hos America Airlines bekraeftede min billet men kun til Miami, resten af vejen kunne hun sandelige ikke tage sig af. Det var jo med British Airways, og dem kunne hun sandelig ikke gore noget med. Se det var der jo en vis logik i, men nu har jeg rejst siden 1994, og aldrig nogensinde har jeg dog foet sodan et svar. Om so jeg har flojet med Hula Bula Airways nede i Afrika eller andre skumle steder, so har det altid vaeret sodan at man genbekraefter sin hjemrejsebillet hos det flyselskab i den by man nu skal flyve hjem fra og selvfolgelig ved det flyselskab som man forst skal flyve med. Aldrig har jeg foet at vide hvad jeg fik at vide hos hende. So hvis jeg strander i Miami - so ved i hvorfor. Normalt haenger en billet altso sammen - altso hele vejen, ligemeget om det so er et andet flyselskab der flyver ruten videre. Men nej intet er normalt i Guatemala, det stor ligesom i et klarer lys for mig end nogensinde for. Men jeg skal da gerne tage et par overnatninger i Miami South Beach - kender jo butikken!!!

No men efter al den besvaer havde jeg stort set kun et i hovedet - at finde den ruin og so komme til Guatemala City - hurtigere end man kunne no at se mine skosoler. Ligepludselig begyndte min (u-)lykke dog at vende!! Den absolut forste bus jeg spurgte om vej gik direkte til ruinen. Et oldgammelt spogelse af en bus, der kunne kore sodan omkring 20 km i timen, men en ganske aerlig billetdreng og en smuk tur gennem en bananplantage. Quiriguá var som at traede ind i en verden af blodt flojl efter al den besvaer jeg havde haft de sidste dage. Et blidt og roligt sted ude i en fredfyldt park omgivet af frodig jungle. Mindede lidt om Copán ruinen i Honduras som ventet (de er ogso fra samme periode og bygget i samme stil). Ruinen eller pyramiden i sig selv var nu ikke so vildt imponerende. Hverken speciel stor eller imponerende, men ganske velbevaret. Men hvad der afgjort gjorde Quiriquá til et specielt sted var afgjort dens smukke steler og fredfylde beliggenhed. Store stenmonilitter hugget ud af blodt sandsten, som bliver hordt nor det torrer. Hele den centrale Plaza var fyldt med steler, alle sirligt og detaljeret hugget ud - som i Copán ruinen i Honduras. Alverdens mytiske vaesner kunne ses po stelerne, froer, skildpadder, jaguar, slanger osv. Stele E er en kaempe stele po 8 - 10 m over jorden og gravet 3 meter ned i jorden. Den er den storste mayastele nogensinde fundet i Mellemamerika. Den vejer 60.000 kg. Imponerende at sto foran sodan et storsloet kunstvaerk. 7 steler stor der i alt po den centrale plaza. Resten er store stenaltre ligeso sirligt udskoret med figurer og hiroglyffer. Hvad jeg nod allermest i ruinkomplekset var roen. Der var helt stille, kun naturens egne lyde var der, fuglesang osv. So hvad der afgjort har gjort Quiriquá til et Unesco sted er dens steler og hvad der gjorde ruinen til et af mine favoritter var roen og beliggenheden. Det var et smukt sted og meget meget fredfyldt. Til start var der ogso andre besogende, men senere var jeg helt alene der. Det begyndte at regne stille og jeg sad under et halvtag og nod stedet. Jeg elsker stilhed - det er simpelthen mishandling at lade mig bo klods op af et diskotek!!! Jeg bliver komplet vanvittig. Mit ruin besog gjorde lige at jeg fik lidt ro i hovedet igen, og kunne tage hjem i mit luksusvaerelse og hygge mig. Efter et langt varmt bad hyggede jeg mig med Discovery channel og faldt i en engelagtig sovn i min blode seng.

Igor sondag skulle jeg so tage mig sammen og overleve den sidste bustur mod Guatemala City - 4 timer. Igen et fint udvalg af vraelende unger, hojt musik, en kon mayapige ved siden af mig - men hvis mobiltelefon ringede sodan ca. hvert 5. minut hele vejen til Guatemala City. Det 21. orhundrede har indtaget selv mayakulturen. Nu er jeg so landet po et hostel i et roligt og harmlost kvarter i GT - city - ca. 600 m vaek fra lufthavnen. Nu skal jeg bare vaere her og skrive det sidste travellog, nusse rundt og hygge mig indtil jeg skal hjem imorgen. Jeg kan hore fly lande og starte konstant - men det forekommer mig naesten at vaere en liflig lyd i mine orer. Guatemala City er ellers bare en stor larmende galehus, so jeg bliver hvor jeg er.

                          Jeg glaeder mig til at kommer hjem!!!!!!