Så er der gået en uge. Vi er faldet på plads i vores lejlighed og har nu været her i 6 dage...

Vi er startede ud med en laaang flyvetur, med overnatning på en stole i Miami lufthavn i 14 timer :( Men ankom hele og meget trætte til Managua lufthavn lørdag 28 januar omkring kl. 13 ...

Her blev vi taget imod af vores nicaraguanake kontakt person Leana og kørte en 3 timers tur hen til Estelí, den by vi bor i. Her har vi fået en lejlighed med 2 værelser, 1 stue, badeværelse og køkken.´Jeg deler værelse med Ann-sofie og i lejligheden bor vi 4 ialt, 2 piger og 2 drenge.

Den første uge er gået meget stille og roligt. I nicargaua holder alle ferie i øjeblikket og børnene startre derfor først op i institution d. 14 Februar. Derfor har vi kunne bruge den her uge på at lære byen at kende, transportsystemet, set universitet og hilst på nogle af de andre udvekslingsstuderende der er herover samtidig med os. VI er de eneste danskere her, 8 stk, men har mødt en masse normænd som skal være her i 6 uger til 3 måneder.

På mandag starter vi på sprogkursus i 2 uger. Det er 4 timer om dagen fra mandag- fredag, og herefter skal vi så ud og starte i praktik.

Solen skinner, her er mellem 27-30 grader og vi sidder og nyder vejret i vores lille gårdhave. Så indtil videre en god uge med en masse indtryk og hygge :) glæder mig til at starte på spansk kursus og komme igang med hvardagen!

Håber alle har det godt og kan holde varmen hjemme i DK, tænker på jer!!

Besos y abrazos Karina

Så har jeg haft min første uge i Tromsø.

Turen herop forløb uden problemer, og en af lærerne fra universitetet hentede mig ved lufthavnen. Under indflyvningen til Tromsø havde piloten fortalt at vi kunne se nordlys på en af siderne af flyet, men jeg sad ved gangen og kunne intet se. Da vi landede kunne jeg dog se en svag grøn dis på himmelen, men jeg håber på at se noget mere kraftigt nordlys senere.

De første par dage gik med rundvisning og nogle indledende møder med skolen og min vejleder på røntgenafdelingen. Tirsdag, onsdag og torsdag har jeg tilbragt på afdelingen, hvor jeg har prøvet nogle forskellige almindelige undersøgelser.

Jeg har også fået tidligt fri så jeg kunne få ordentligt nogle praktiske ting. Det tog fx et par dage at få internet i lejligheden til at virke, og et periodekort til bussen viste sig også at være svært at få. Jeg har fået købt noget køkkenudstyr til min lejlighed og er efterhånden faldet godt til i den. Jeg deler køkken og bad med en inder som tager en PhD i kemi heroppe.

Derudover har jeg fået kontakt med nogle andre danskere der er begyndt at læse heroppe ligesom mig. Så vi mødtes fredag og spiste aftensmad sammen. Derudover har vi aftalt at tage ud og opleve nogle ting sammen. I denne uge er der samisk uge, så søndag skal vi ned til Samisk marked i centrum og se rensdyrløb.

Det var alt for nu :)

- Kasper
...

Ja selvfølgelig skal det prøves, vi måtte se den lokale lægeklinik, Rene har fået mellemørebetændelse, så han er nu i antibiotika, døjer med ondt i øret og svingende hørelse.Men mon ikke det bliver bedre i morgen, når pillerne begynder at virke !!

Vi tog bilen ind til Khao Lak by hvor vores projekt i dag var en tur til skrædder og indkøb af ekstra kuffert.

Ved skrædderen blev der taget mål, mens ungerne ventede utålmodigt udenfor,udstryret med vingummibamser og cola. 1.prøvning skal finde sted i morgen, så det bliver spændende !

Videre gik det ned af indkøbsgaden, der mere minder om en landevej med små butikker i kanten, det er overhovedet ikke til at se hvor man kan få det forskellige, så det er bare at kigge. Vi fik dog købt kuffert og jeg fik en kopi !!, Christian fik en blåbold til poolen, og Frederikke fik en Adidas trøje så alle var varme og glade da vi tog en bil hjem til hotellet.

Hurtigt på med endnu et lag solcreme og så ellers ned til poolen !! dase, dase

Både mor og far har fået en times massage og Frederikke fik fletninger og lakeret negle, ja min lille pige bliver større og større !!

Nu har vi lige spist på hotellet og der skal ses Harry Potter 

Nå, afslapningsdagene blev overstået, mr. Some hentede osonsdag morgen og rundturen startede.  Vi kørte til Sigiriya, som ikke er en by, men en fantastiskflot klippe Løvebjerget, der ligger som en paddehat midt i junglen. Den harhaft stor historisk betydning og er udsmykket med flotte fresco malerier, ogalle valfarter hertil for at bestige klippens 200 m. Vi nøjedes imidlertid iførste omgang med en rundvisning i nogle arkæologiske områder, der støder optil klippen, ligesom vores specialimporterede lokale guide tog os op på naboklippentil nogle grotter, hvor der bl.a. var en gammel buddha statue. Den lå ca. 180 moppe, så nu har vi en fornemmelse af afstanden på selve turen op til toppen af  ”den rigtig” klippe.

Den første hele dag tog vi de ca. 70 km til Polonnaruwa, dervar kongeby i 11-13 hundred tallet , og som er Sri Lankas pendant til CambodiasAnchor Wat, idet man endnu ikke har fået udgravet hele området, som junglenovertog efter at kongeresidencen flyttede andet steds hen. Området er megetstort og spredt på flere lokationer, så det var en stor fordel at have bilen,så vi kunne få så meget med som muligt. 3 konger har sat deres præg på det, og såvelbuddister som hinduer har haft templer og uddannelsessteder der. Det er underløbende rekonstruktion udfra fundene og meget bliver selvfølgelig skiftet.Mr.Some havde igen entreret med en lokalguide med et rimeligt forståeligtengelsk, i hvert fald indtil han blev træt efter 3 timer, så forstod vi intet !Han vidste meget om området og historien og han fortalte løs. Det var somsædvanlig spændende at se, hvor struktureret og logisk bygningerne var opførtog  områderne anlagt.  På vejen hjem stoppede vores chaufførved et massagested, der var kendt i området for deres urtebehandlinger, og vifik begge lige 45 minutters massage med forskellige urte-olier.

Det er et lækkert hotel,  vi bor på, men det er også nødvendigt, idet der ikke ernogen egentlige by-faciliteter med restauranter og forretninger, så vi lever ogånder her i ”vores fritid”. Priserne er efter Sri Lankanske forhold nok i top,men selvfølgelig billig i forhold til europæiske. En aften mads buffet står i1.750 lokale rupee, hvilket svarer til ca 90 dkk, øl er rimelige, ca. 20 kr.mens vin koster minimum 250 kr.

Fredag morgen skulle løveklippen så bestiges og for at undgåhorderne af turister, stod vi meget tidligt op, fik morgenmad og kørte til klippenkl. 7,15, men så kom regnen !!! Vores lokalguide var imidlertid forsinket, såregnen nåede at stoppe, inden vi påbegyndte turen.

En konge byggede i 477-485 (e.k.) et palads på toppen afklippen, hvor han boede de 6 våde måneder om året, samtidig med han fik byggetet palads nedenfor klippen, hvor han boede de 6 tørre måneder om året. Nu vardet ikke kun til ham selv, men til hele følget, herunder 500 konkubiner, så detmenes, at der var 10.000 arbejdere på projektet, der tog 7 år. På vejen op tiltoppen, blev der hugget trin ud, 4 trin – så en lille platform, 4 trin –platform og så videre, for kongen skulle selvfølgelig bæres op, og platformeneskulle sikre, at han ikke sad skævt hele tiden. Og hvad skulle han så brugetiden til, mens han blev båret op ?? jo, der blev malet flotte frescomalerieraf flotte, meget letpåklædte damer, men han var efter sigende også megetdameglad. Det var spændende at se, hvordan der var focus på vand, og nedenforklippen var der anlagt 4 swimmingpools/bade arealer, en vandhave og ikke mindstvandtanke, hvor drikkevand blev opsamlet. Om det så er på toppen af klippen,blev der hugget ud og anlagt en stor royal swimmingpool og drikkevands anlæg.

Vi har jo god tid, da vi har indlagt flere rejsedage, end CCTravel normalt sætter af, så vi holdt en afslappet formiddag hjemme påhotellet, inden vi kørte til Dambulla, ca. 15 km herfra for at besøge DambullaGrottetempel, der indeholder over 150 forskellige buddhafigurer i 5tilgængelige grotter.  Normaltstopper man her på vejen fra Sigiriya til Kandy, så nu har vi endnu bedre tid,da vi har besøgt området. Det var selvfølgelig imponerende, men man skal nokvære mere Buddha-kyndig eller direkte buddist for at holde af ”den lille fede”,men flot er det da. Selve Dambulla by er en lille hektisk, støvet og kedeligby, så vi nøjedes med en hurtig gåtur og en kop kaffe, inden vi fortrak tilvores rolige behagelige omgivelser på hotellet.

Det var sgu lige før, vi ikke kom af sted, for lørdag aftenda vi ryddede op i køkkenet, gik jeg over for at tørre kogepladerne af, men minsut-sko hang fast i plastpladen på gulvet og min krop fortsatte sin bevægelse,hvilket afstedkom at jeg knaldede hovedet ind i emhætten !! Av forsatan….”kraniet flækkede” – nok ikke, men jeg fik en lang og dyb flænge ihovedbunden, hvorfra blodet strømmede. Frossen persille på, kølet ned, forsøgtvasket, tørret og kølet ned, inden der plaster på. Var meget tæt på at tage påskadestuen og få et par sting, men orkede det ikke.

Heldigvis ingen hovedpine i løbet af natten, men plastretblev siddende hele søndagen på rejsen, så folk har sikkert undret og ikkemindst moret sig over mig.

Afsted fra Søppen i trist vejr, lidt vådt sne på gaderne ogfugt i luften, men vi var ligeglade.

Hurtig, nem og smertefri indcheck og security, morgenmad ogSAS til Frankfurt, hvorfra vi fortsatte med Sri Lankan Airlines. Masser afplads, god mad og vin, så vi kunne absolut ikke klage.

Trætte landende vi kl 24 dansk tid, 4.30 lokal tid og efteren langsommelig paskontrol fandt vi vores bagage, fik vekslet usd til srilankan rupee, opdagede vi vores kontaktmand med det klassiske skilt blandthundrede andre ivrige chauffører og blev placeret i en bil og kørt til Negombo.Indcheck og godnat – men sikke en larm !! jeg fik ikke lukket et øje, detvirkede mest som Kbh Hovedbanegård og på et tidspunkt var jeg micro sekunderfra at flå døren op og blæse ud: Quiet please !!! Jummer fik trods alt et partimers søvn med ørepropper.

Resten af mandagen blev brug til en hyggelig gåtur op afNegombo Beach hovedgade, ca. 5-6 km med de klassiske restauranter, barer,souvenirforretninger og retur langs stranden.

Der er mange, rigtig mange lokale og desværre ikke så mangeturister – der er mange, mange tuc.-tuc’s men ingen kunder, så det er umuligtat bevæge sig nogen steder uden spørgsmålet: do you want taxi ? No ! why not?  og selv om man lige har sagt nejtil de første 27-28 stykker spørger nr. 29 alligevel, og ser meget forundret udover, at vi hellere vil GÅ.

Jeg burde have taget NEJ-hatten med fra arbejde – nej tiltuc-tucs, til taxaer, til gadesælgere, til restauranter, til fiskerbådene derhellere vil sejle med turister end fiske fisk.

Problemet er i bund og grund meget enkelt, lidt sørgeligtmen logisk.

Negombo har altid været ”safe heaven” – stedet man kunnekomme, uanset om der var uro, terrorhandlinger eller bare ballade med detamilske tigre. Badebyen tæt på lufthavnen og hovedstaden, langt væk fraurolighederne, som typisk var i det nordlige eller i de større byer. Freden harnu betydet, at turisterne strømmer til Sri Lanka, men nu tager alle pårundrejse og ender typisk i badebyerne sydpå, så der er ingen, der ”gider”Negombo mere, hvorfor der simpelthen ikke er underlag for den industri, der erbygget  op. Der er hård kamp om deenkelte kunder, som kun er der få dage, inden de, som vi gør, fortsætter nordpåfor at se noget af den fantastiske natur. Området er derfor ikke vedligeholdtde sidste år og virker slidt, hvilket også vil være med til at holde turisternevæk i de kommende år.

Vi nåede at opleve masser af bryllupper og det virkedenærmest som en epidemi !! Der bliver gjort et stort nummer ud affotograferingen af brudeparret, og alene om tirsdagen var der 3 brudepar påhotellet, der skulle fotograferes i hoved og røv. Bevares, omgivelserne var dapæne, men bryllupsbilleder taget foran en pool, i baren eller i haven, kan davære det samme, så forstår jeg bedre, når de benyttede strandarealet (og detskal lige siges, at vi boede 20 m fra stranden) men det var meget uopfindsomt.Det var såvel still- som videofotografering og jeg blev belært om, at godebryllupsbilleder betød et langt og lykkeligt liv – tja, hvis det er det, derskal til, så forstår jeg det bedre.

Ved den sidste bryllupsfotografering var familien mødt opfor at overvære seancen, inden der skulle holdes fest i privaten, hvor de ikkevidste om der kom 2-3 eller 400 gæster. Jeg var så heldig, at familiens grandma på 93 nærmest forelskede sig imig, så jeg havde rig mulighed for at snakke med de få i familien, der kunneengelsk, for grandma var meget stolt af sin familie og ville gerne fortælle påkombineret Sri lankansk og engelsk. De vidste ikke helt hvor mange efterkommerehun havde, men det var over 50, og hun var fantastisk åndsfrisk og dejlig athøre på,

Negombo er en fiskerby, så restauranterne havde masser affiskeretter til meget fornuftige priser, faktisk er det muligt at spise enforret og en hovedret for under 50 kr. i alt. Øl i den fornuftige størrelse af75 cl koster ca. 15 kr. på restaurant, mens vin ikke er noget man snakker om,men fås i småkedelige udgaver til ca. 140 kr.

På en cafe fik vi en formiddag en kop the, en frugtjuice ogen muffin for………hold lige fast 5kr.

Under besøget i selve byen, der ligger et par km frastrandområdet, var vi bla. på fiskemarkedet, hvor vi faldt i snak med =shanghajet af en lokal arbejder, der talte flot engelsk, så vi ”hoppede pålimpinden” og lod ham tage os på rundvisning og hørte på hans fortællinger ombyen, miljøet, fiskeindustrien o.s.v. Til sidst kom det selvfølgelig: om viikke lige havde lyst til at give ham en euro til familiens underhold !! Det varså i orden, for han var reel og havde underholdt med mange gode oplysninger,ligesom vi var fuldt bevidst om det.

Det er et generelt, men også stort problem hernede, hvadskal der gives tips for, hvem skal have tips og ikke mindst, hvor meget skalder gives i tips. Det er i hvert fald helt sikkert, at de lokale mangler pengeog vil gøre alt for at få ”tips”, og det er jo ikke store beløb for os, men iflg vores chauffør etbegyndende problem, for mere vil have mere, og hvis turisterne ender med atbetale mere og for meget, vil de lokale ikke længere have råd til en tuc-tuc,for chaufføren tjener mere for at køre for turisterne.  Bare det at få en snak, kan kostepenge, for Sri Lankaneren skal nok række hånden ud, og når jeg tager billeder,kan der også godt blive råbt efter penge. Jeg har i 2 situationer valgt atstikke en skilling, idet jeg ville have billedet.