Så er den første uge i skolen overstået. Eller mine to skoledage.. :) Jeg havde lidt af en hård start.. Mit første fag var Design. Efter den første time med introduktion af kurset fik vi udleveret en individuel opgave, som vi skulle aflevere efter 2½ time!! Så er vi igang..! Føj! En speciel opgave, med en stang med en baskelball kurv og to andre kurve på, hvor der skulle designes et system, så kurvene kunne drejes.. Jeg synes selv jeg havde en god idé men jeg nåede ikke at få det skrevet ordentlig ned og løst helt, så jeg er spændt på hvad de siger til det. Og opgaven tæller som en del af min endelige karakter! VILDT!

Så var mandag 9-13 gået. 14-16 var beton, hvor vi skulle høre om ændringer i de nye codes. Super kedeligt.. Og bagefter skulle vi igen løse en opgave som vi skulle aflevere. Denne tæller dog ikke som en del af karakteren.

18-20.30 havde jeg bygningsdynamik. Underviseren er en kineser, som jeg har lidt svært ved at forstå og har meget svært ved at tyde hans håndskrift, så det var lidt en hård omgang.. Heldigvis har jeg haft noget af dette derhjemme, så det skulle jeg meget gerne kunne bruge noget af.

Lang dag men ikke helt så slemt som jeg havde troede.

Onsdag mødte jeg kl to (efter at have flyttet værelse tilbage til de tre irske piger). Her havde jeg to timers beton igen. Dette var en helt anden oplevelse end første lektion. Det viste sig at den rigtige underviser i faget var meget mere inspirerende og også ret humoristisk. Fedt! Men jeg får det nok hårdt med at skal finde ud af hvordan de gør det hele hernede - alt det de har lært indtil nu.

18-21 havde jeg komposit (stål og beton). Det ser ud til der ikke er helt så mange afleveringer i dette fag.. Og underviseren er super engageret, så det gør det igen mere spændende. Så mine onsdage blir vist ikke så slemme.

Generelt tror jeg det blir en rigtig hård omgang med alle de afleveringer og alt det stof jeg skal ha læst op på. Men nu må vi se. Jeg tror det er mest australiere der er i mine klasser. Men det er meget svært at finde ud af. Der er mange med et asiatisk udseende, men de fleste er vist her fra Sydney. I design sku vi være 125, så der er lige et par stykker at få spurgt.. Vi er noget færre i de andre fag. Måske 30 i hver. Ved kun at i mit aftenfag om mandagen er der en fyr fra Italien, så vi holder lidt sammen.

Nå, nok om skolen!!!

JEG HAR FUNDET LEJLIGHED!! Var lige ved at give op et øjeblik i weekenden, hvor vi så nogle lejligheder inde i byen. Der var 2-3 på værelserne, 8 i lejlighederne i alt og nogle ikke særlig venlige udlejere, som ikke virkede særlig interesserede i at leje stederne ud.

Men tirsdag lykkedes det!! Har fundet en lejlighed tættere på byen og i samme afstand til skolen som hostellet. Meget tæt på Paddys market, hvor jeg nok skal handle alle mine grøntsager! Så det er super! Ikke så langt at slæbe alle poserne :) Skal dele værelse med en kineser og så er det en flik brasiliansk fyr, der ejer lejligheder og så er der en amerikaner, der lige flyttede igår, så jeg er spændt på hvem der ellers flytter ind. Det er en stor lejlighed! Og kun 4 til at deles om den. Det er fedt! Og jeg får trådløst internet, så jeg får bedre mulighed for at ringe til jer derhjemme over nettet :)

Jeg tror lige jeg venter med at fortælle jer mere om stedet. Jeg flytter ind i morgen. Er rigtig spændt på det!

Igår var jeg på en gratis bustur til Bondi Beach med beachwalk og gratis BBQ = toastbrød med pølser og grillede løg og ketchup. Men alt der er gratis er fantastisk! :)

Jeg tager muligvis til stranden igen idag. Så jeg må hellere til at gøre noget... Jeg skriver snart igen. Så får jeg lige taget nogle billeder af lejligheden, så I kan se det hele! I er selvfølgelig også allesammen velkomne til at komme herned og se den! ;)

 Efter Santorini tog vi tilbage til Athen, havde en overnatning der, og tog videre til Patras, hvorfra vi skulle sejle til Bari i Italien. Dette var en lang sejltur paa 15 1/2 time, men det gik hurtigt, da vi slog lejr paa daekket, og kunne sove hele natten paa vores medbragte luftmadrasser. Fra Bari tog vi med tog til Rom, hvilket var en tur paa omkring 4 timer.

Da vi ankom til Rom, ville vi bestille de sidste billetter hjem, da dette jo ikke var muligt fra Graekenland. Vi stod i koe i omkring en time, for saa at konkludere at damen vi kom hen til, ikke fattede noget engelsk, og de forbindelser vi havde tjekket paa forhaand var booket. Da vi ikke rigtig kunne komme videre, besluttede vi at finde vores hostel, og derfra kunne vi finde en computer, hvor vi kunne soege paa nogle nye forbindelser hjem.

Med disse i haanden gik vi tilbage til koeen, og haabede paa at det nu ville lykkedes. Til vores store uheld, var det den samme dame vi blev sendt hen til, men denne gang var vi forberedte paa, at skaere det ud i pap for hende. Efter hjaelp fra hendes andre kollegaer, blev der endelig bestilt billetter til Danmark dog uden stop i Bern. Derfor bliver turen en laengere en af slagsen, hele 26 timer og 6 togskift inden vi naar Aarhus.

Resten af dagen slappede vi af, og om aftenen tog vi op paa hostlets tagteresse, hvor en masse andre gaester hyggede sig med oel. Sammen med 3 andre besluttede vi os for, at det ikke skulle ende her, saa vi tog paa en Pub lige i naerheden.  

Nu med fire dage i Rom, har vi ikke laengere saa travlt med at naa alle sevaerdigheder, saa i dag sov vi lidt laenge foer vi tog hul paa Rom.

Vi startede med at tage metroen ud til Vertikanet, hvor vi fik set det Sikstinske kapel, Peters kirken og museet. Det var super spaendende saa timerne floej afsted.

Paa vejen hjem tog vi et smut forbi den Spanske trappe, hvilket vi dog ikke blev saerlig imponeret af.

I aften vil vi selv staa for aftensmaden og derefter ser vi, hvad der sker. 

Hej allesammen,

saa er vi efter 31 timer paa farten endelig naaet godt frem til Malaysias hovedstad. Kuala Lumpur. Vi bor lige midt i China Town og har allerede moedt den foerste rotte med hovedet i en tom McFlurry. Vi levede i luksusstilen den foerste nat paa et paent hotel, men i nat staar den paa mere kummerlige kaar, kan man vidst godt kalde det. Men det koster kun en halvtreller for en dobbeltseng og en vifte :)

Vi har i dag besoegt Asiens stoerste shopping center, Petrunas Towers, men gik (utroligt nok) tomhaendet derfra. Derefter har vi vaeret ude at koere med de skoere i en faldefaerdig bus og en buschauffoer, som tydeligvis var mere vant til automat gear. Folk koerer generelt lidt vildt, erfarede vi allerede paa vores taxa tur fra lufthavnen, det er ikk for sarte sjaele. Vores vilde bustur gik til Batu Cave, som er en stor grotte med dertilhoerende tempel. Bonusinfo: Grotten blev kun lige opdaget for 120 aar siden, af en amerikaner. Der moedte vi os nogle soede smaa aber, som hev og bed hinanden lidt i halen, hvis ikk de lige havde fundet nogle gode turist rester.

Vi er ved at vaere faldet godt til, folk er rigtig venlige. Der straaler vist (lidt) turist ud af os, saa folk er rigtig soede til at hjaelpe os, selvom vi ikk beder om det. Vi er ved godt mod og til vores moedre, saa spiser vi sundt og drikker masser af vand!

I morgen formiddag flyver vi nordpaa og ser frem til et par dage paa stranden (Perhentian Islands) inden turen gaar ind i junglen.

Vi uploader billeder snart :)

- Anne og Marie 

Lortedag for supporterne.

Dagen startede faktisk fint. Vi var oppe en time før vi plejer, altså 05.45. Det var for at kunne holde siesta midt på dagen, hvor det efterhånden var blevet rigtig varmt. Svend var stadig topmotiveret og på trods af øm numse og hofte, satte han afsted. Vi andre drog til Soria for at finde campingplads og se et gammelt kloster. Men da vi nåede til campingpladsen, ville de ikke lade os tømme/fylde. Ikke engang mod betaling! Så vi vovede os ind til centrum af Soria, hvor vi fandt touristkontoret. Der var ingen p-pladser, så Lene gjorde som alle spaniolerne; smed bilen midt på vejen og satte katastrofeblink på. Her blev hun så, mens Dorthe løb ind og fik adresser på 3 andre campingpladser. Vi droppede klostret og på vej ud af centrum holdt der pludselig en falkbil på en meget smal, stejl gade med katastrofeblinket tændt midt på vejen. Der var lige plads til at en alm. bil kunne passere, men vi kom altså i et stort skrummel af en camper! Efter mange utålmodige dyt fra spaniolerne der hurtigt dannede kø, flyttede han endelig bilen en halv meter, så vi kunne passere. Kørte de ekstra 18 km ud til Abejar hvor vi måtte spørge en mand om vej til campingpladsen. Han var lige så dårlig til at vise vej som alle de andre, men han lavede en lille tegning vi kunne køre efter. Inden vi forlod ham, spurgte han, om vi var fra Italien?! Hvor mange ægte blondiner kommer lige fra Italien?! De er altså ikke for snu de spaniolere. Ud på pladsen, hvor vi kun kunne tømme toilettet! Tilbage til byen, hvor vi endelig fik vand på en tankstation. For første gang på Touren, blandede vi decinficerende væske i tanken med vand. Nu var det rigtigt varmt, vi klistrede og det var bare øv! Ud for at finde Svend. Vi kørte mod syd. På en tankstation skulle vi have fyldt bilen op. Men her sad vi længe og ventede på to gamle mænd, der ikke kunne nulre sig færdige! Ind og handle i supermarked og så videre mod syd hvor vi fandt Svend 49 km. før Jadraque oppe på højsletten. Frokosten blev indtaget, mens bønderne høstede kornet på markerne omkring os. Det blev til 1 ½ times hvil. Men ikke om vi kunne få Svend ind og ligge, så han sad ret op og ned og gabte og gabte. Kl. 14 tog han afsted igen Lene luftede vuf og Dorthe tillod sig den luksus at sidde i solen en halv time.

Så fortsatte vi mod Sigüenza, hvor vi parkerede bilen udenfor den gamle bydel. Vi måtte jo efterhånden lære af vores erfaringer! Og så havde vi to timer. Til bare at snuse rundt i byen. Alt var lukket til kl. 16, men vi storkede op og ned af stejle, meget smalle, brostensbelagte gader. Så katedralen, men kun udefra for den holdt også siesta og var lukket. Og pludselig havde vi okset os helt op på toppen hvor den lå en stor borg. Den bliver i dag brugt som hotel, men vi spurgte om det var ok at fotografere indenfor. Det måtte vi gerne og vi var lige kommet indefor, da vi fik en sms fra Svend. Han havde skiftet til cykelsandaler efter frokost og den ene var begyndt at trykke foden. Så han ville meget gerne skifte til cykelskoene igen og de var i bilen. Så vi måtte hurtigt tilbage til bilen og ud mod Svend. Kørte at en vej hvor de var i gang med vejarbejde, men vi fandt Svend efter ca. en halv time. Han skiftede sko og kørte afsted igen. Og så var der bjergkørsel igen. Op og op og op med hårnålesving. 7 km! Og så lige så meget ned igen. Som svend udtrykte det; 'Hvad opad tabes, skal nedad vindes'! Vi kørte ufortrødent op ad næste bjerg også og stoppede så på toppen. Gjorde klar til at overnatte, men fandt ud af at vi var kørt forkert! Svend skulle slet ikke denne vej. Ned igen! Ny sms fra Svend. Han var punkteret og ville gerne have hjælp. Vi var jo heldigvis på vej, så 10 min. senere fandt vi han i Hita, en lille landsby. Fandt et sted lige i kanten af byen og så slog vi lejr for natten. Lene og Dorthe syntes bestemt at de havde fortjent et iskoldt glas hvidvin. Det blev en billig brandert, for efter dette ene glas blev vi helt vildt fjollede og fik grineflip. Lige hvad vi trængte til ovenpå sådan en lortedag! Aftensmaden blev lammesteaks, som blev til lammekoteletter, som blev til lammeletter, som blev til lommeletter. Så vi fik altså lommeletter til aftensmad. Ti-hi. Solen gik ned med det var stadig varmt. Dorthe havde hovedpine. Vi gik alle tidligt i seng, da Lene endelig kom tilbage efter at luftet Tanne. Hun var længe væk, for hun skulle jo lige affotografere landsbyen. Nat nat.

McDonalddag.

Vågnede på p-pladsen ved supermarkedet. Vejret var tåget og faktisk lidt koldt. Skyerne lettede lidt efter lidt og så var vi klar til afgang efter morgenrutiner. Dorthe sad og skrev gårsdagens beretning (orkede det ikke aftenen før), men kiggede ud i ny og næ. Så tilfældigt et skilt mod en campingplads og Lene smed bilen rundt om hjørnet til højre. Ikke langt derfra lå pladsen og vi fik både tømt og fyldt mod betaling af 4 euro. Helt okay. Der var desuden internet på pladsen. Desværre ikke trådløst, så vi kunne stadig ikke opdatere vores hjemmeside. De sidste mange dage havde vi ikke fået overført noget som helst, for enten havde vi været langt ude på landet hvor der ikke er nogle McD'er eller også var vi i by men bagud i forhold til Svend, så vi simpelthen ikke havde tid til et stop. Men Dorthe fik, på den førnævnte campingplads, printet data på sin flybillet ud. Så var det i orden! Da vi kørte fra pladsen kom Svend susende på sin cykel. Han havde ikke kunnet køre gennem tunellerne som vi kunne i bil, men var blevet tvunget helt op på toppen af tre bjerge hvor det højeste var 847 meter højt. På et tidspunkt havde han kun kunne se 50 meter frem pga. skyerne. Alligevel var han allerede nået langt på dagens første etape. Vi satte kursen mod Pamplona, hvor vi ville finde en McD. Vi var nemlig i god tid. Spurgte først i et supermarked. Megen snak frem og tilbage. På spansk, så vi fattede ikke en dyt. Men fik en adresse og kørte derud. Ingen McD! Spurgte så mindst 20 personer efterhånden som vi kørte rundt i byen, men ikke én kunne vise ordentlig vej. Vi fandt ud af, at når en spanioler skal vise vej, står de meget og diskuterer med sig selv. Og er de flere, diskuterer de indbyrdes også. Det skete bla. for to damer ved et busstop og de opdagede slet ikke at vi kørte igen. Og så foregår ALT på spansk. Det var jo egentligt ikke, fordi de ikke ville hjælpe, men de gestikulerede og talte så meget, at vi blev vildt forvirrede. Fandt aldrig McD og til sidst havde vi hverken tid eller tålmodighed til at blive i Pamplona. Der var gået over en time med bare at køre rundt! Så ud og finde Svend, der heldigvis bare var sust gennem byen og vi måtte 20 km. videre mod syd, før vi fandt ham. Lene kastede bilen ind på en lille bitte plads i vejkanten og så var der frokost.

Nu var det godt nok blevet meget varmere. Og sol fra en skyfri himmel. Det var første gang, at vi sådan i længere tid, rigtigt kunne mærke, at vi var kommet sydpå. Landskabet ændrede sig også. De høje, stejle bjerge forsvandt og i stedet var landskabet nu meget tørt og med marker med vinstokke, valnødde- og ferskentræer. Desuden var der solsvedne, høstede kornmarker. Men Svend cyklede ufortrødent videre. Inden han drog af, kom han dog med den brilliante idé, at vi kunne søge efter McD på gps'en. Den nærmeste var i Pamplona, hvor vi lige kom fra. Og ellers var der 114 km. til den næste, som lå i østlig retning og vi skulle mod syd/sydvest. Så altså var det mest praktisk at køre tilbage. Men så skulle vi vende camperskrumlet for at komme ud på vejen igen! Og det gik der en time med. 20 cm. Frem, 30 tilbage, 15 cm. frem osv. Osv. Blev helt frustrede, men endelig lykkedes det, og der var vilde jublehyl da vi kørte ude på vejen igen. Gps'eren var sat til 'ingen motorvej', så vi blev sendt ud på de allermindste veje for at komme frem. På et tidspunkt tog vi den venstre om i en rundkørsel, fordi den var så lille, at vi ikke kunne komme højre om, som man eller rigtig gør. Heldigvis var vi næsten kommet rundt, da der kom en modkørende. Aldrig har vi været så glade for at se McD. Og så havde vi ikke engang spist en eneste burger der endnu! Og det gjorde vi heller ikke i dag. Brugte hele eftermiddagen på at overføre de manglende beretninger og billeder og så kunne vi endelig sætte kursen mod Ágreda. 10 km. før nævnte by slog vi lejr på en meget tør, høstet kornmark og en noget udmattet Svend ankom kort tid efter. Men han havde også i bogstaveligste forstand været helt vild i varmen. Kl. 19 var det 33 grader! Dejligt med en kølende vind, som Svend for en gangs skyld havde haft i ryggen. Bøf til Svend og fisk til pigerne. Nat nat.

Vi kom op ved 8-tiden og fik gratis morgenmad på hotellet. Vi pakkede rygsækken og kørte mod Sanibel Island som ligger sydvest for Ft. Myers. Her fandt vi længst mod nord på øen Bowman’s Beach, som min guidebog havde beskrevet som en superstrand. Vi måtte dog lige af med 6 dollars for at komme over på øen og yderligere betale for parkering, men det var det hele værd! Vi brugte ca. 3½ time på stranden, som var en hvid sandstrand og ikke pakket med så mange turister, som der havde været i Miami. Vandet føltes også en smule køligere her end på de tidligere strande og der var ikke spor af tang i vandet. Vi har endda så heldige at se et par delfiner lege i havet længere ude. Sulten havde begyndt at melde sig, så vi kørte længere mod nord op til den næste ø (Captiva), som er præget af det ene kæmpe palæ efter det andet. Det er åbenbart her de rige holder til, men vi fandt da en lokal kiosk, hvor jeg fik optøet en portion ”Mac and Cheese” og minipizzaer. Da vi følte os rimelig klistret ind i en kombination af sved, saltvand og solcreme tog vi forbi hotellet for at tage et hurtigt bad, hvorefter vi ville se Ft. Myers eneste turistattraktion: Thomas Edisons vinterbolig. Til dem der ikke ved hvem der, så er det ham som bla. har opfundet glødepæren. Han havde en kæmpe residens i Ft. Myers, hvor han havde sit laboratorium og bolig om vinteren. Vi nåede lige at komme med på den sidste guidede tour rundt i hans botaniske have og bolig, og det var spændende at høre om hans liv og hans venskab med bla. Henry Ford. Klokken havde sneget sig hen ad 17.30 og vi begav os på jagt efter noget aftensmad. Vi havde fået anbefalet Ruby Tuesday, som har en stor salatbar, og det faldt jo lige i min smag. Herefter kunne vi lige nå forbi Walmart (kæmpe supermarked), hvor vi fandt super gode tilbud på DVD-film. Vi har en lang køretur igen i morgen, så der skal snart ses dyner….