Efter moedet i IDEX-kontoret, blev vi koert ud til vores vaertsfamilier. Jeg skulle bo sammen med Stephanie, 28, fra Tyskland, og der var heldigvis ingen fra gruppen som skulle bo alene hos en familie. Vores familie boede i et stort hus med tre etager og en kaelder, hoejt til loftet, et nydeligt badevaerelse med western style toilet og to tjenere paa 16-17 aar som sov paa tagterrassen. Det var lidt underligt at opleve at de rent faktisk var tjenere, og hverken gik i skole, boede hos deres familier eller snakkede den mindste smule engelsk.

Familien bestod af Mrs. Mridula, en nydelig aeldre dame, som mistede sin mand for nogle aar siden, hendes soen, svigerdatter og barnebarn, drengen Aadi paa naesten 3 aar. Mrs. Mridula er meget smuk, har en kont ansigt, men altid et trist udtryk. Tror hendes barnebarn er det eneste lyspunkt i hendes liv, samt hendes job som laererinde paa en law-school i Jaipur. En ret hoej stilling. Men hun var virkelig smadder soed og rar, og baade hende og Aadis foraeldre snakkede rigtig godt engelsk. Aadis mor, Attika, arbejder som fransklaererinde deltid, og tager efter arbejde hjem og passer Aadi, efter at han har vaeret i "play-school". Selvom han kun er tre aar kan han allerede alfabetet, taelle, og Attika snakker nogen gange engelsk til ham. Faderen, Silvanu, har sit eget firma, som importerer maskiner til kraeftbehandling. De er temmelig velhavende.

I dagene hvor vi boede i Jaipur blev vi hentet lidt over 9 om morgenen af IDEX-bussen, og koert til kontoret, hvor vi fik undervisning om det indiske samfund, forskelle fra Europa, beklaedning, opfoersel og information om vores fremtidige hjem i Himachal Pradesh.

Om eftermiddagen var der hver dag forskellige aktiviteter, vi var i biografen, paa bazaar, og rundvisning paa et fantastisk flot, gammelt fort lidt udenfor byen, hvor vi moedte elefanter. Jeg spillede floejte med en slangetaemmer og rorte ved hans cobraslange! Alle synes jeg var sej. Var jeg ogsaa. Selvom slangen var halvdod af sult og toerst.

I det hele taget var Jaipur en rigtig spaendende by, og hele Rajastan omraadet virker til at vaere rigtig spaendende, med masser af historiske bygninger, floder.. ja. Haaber paa at kunne komme tilbage til denne by naar jeg mellem Himachal og hoejskolen i Goa har to uger fri.

Noget der ogsaa er spaendende er historien om hvorfor byen blev malet lyseroed. Og dens gamle Maharajaer som boede i paladserne rundt omkring i bjergene med deres mange koner.